Annonce
Udland

Tysk udenrigsminister: EU-lande bør opgive vetoret

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, siger mandag, at vetoretten for de enkelte EU-medlemslande bør opgives. Udtalelsen fra Maas kommer, efter at højtstående tyske diplomater har kritiseret Ungarns leder, Viktor Orbán, (foto) for at blokere for en EU-erklæring, som kritiserede Kinas politik i Hongkong. Foto: Toby Melville/Reuters

Når et enkelt land kan lamme EU's udenrigspolitik, er det på tide at afskaffe vetoret, mener udenrigsminister.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, siger mandag, at vetoretten for de enkelte EU-medlemslande bør opgives.

- Vetoretten bør opgives, da blokken med i alt 27 lande ikke kan lade sig handlingslamme af modstand hos en enkelt nation, siger Mass og tilføjer:

- Vi kan ikke længere lade os tage som gidsler af dem, der lammer EU's udenrigspolitik med deres vetoer.

Mass gør det klart, at vetoretten bør ophæves for alle medlemslande.

- Jeg kan sige åbent, at vetoretten må væk - også selv om det betyder, at vi kan blive stemt ned.

Udtalelsen fra Maas kommer, efter at højtstående tyske diplomater har kritiseret Ungarns beslutning om at blokere for en EU-erklæring, som kritiserede Kinas politik i Hongkong.

- Ungarn har igen blokeret for en EU-erklæring om Hongkong. For tre uger siden blokerede Ungarn for en EU-erklæring om Mellemøsten. En fælles sikkerheds- og udenrigspolitik kan ikke virke på baggrund af blokeringer ved afstemning, hed det i et tweet fra Miguel Berger, som er statssekretær i det tyske udenrigsministerium.

- Vi er nødt til at tage en seriøs debat om, hvordan vi kan håndtere uenighed, også om afstemninger med kvalificeret flertal.

Ungarns veto mod EU's kritik af Kinas såkaldte sikkerhedslov i Hongkong undergraver EU-landenes muligheder for at konfrontere Beijing med dets undertrykkelse af frihedsrettigheder i den tidligere britiske kronkoloni.

I sidste måned afviste Ungarn at ratificere en ny handels- og udviklingsaftale med lande i Afrika, Caribien og i Stillehavet. Desuden afviser ungarerne at støtte EU's opfordringer til en våbenhvile i voldsomme kampe mellem Israel og palæstinenserne.

Som led i den ungarske premierminister, Viktor Orbans, bestræbelser på at få udbredt, hvad han kalder traditionelle kristne familieværdier, har Ungarn også modsat sig brugen af "køns-lighed" i europæiske erklæringer.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ønsker ikke at skifte til flertalsafgørelser. Men han deler Heiko Maas ønske om nemmere at kunne træffe beslutninger.

- Vi skal have hævet barren for, hvornår enkeltlande bruger vetoretten og blokerer fælles handlinger i sager, hvor der ikke er vitale nationale interesser på spil.

- Det har jeg sagt gentagne gange, siger Jeppe Kofod i en mail til Ritzau.

Han har blandt andet i 2019 skrevet en kronik i netmediet Politico sammen med den hollandske og tjekkiske udenrigsminister om at øge EU's muligheder for at agere udenrigspolitisk.

- Det kunne for eksempel være relevant at se på øget brug af muligheden for at afstå fra at stemme - i stedet for at blokere - når man ikke er enig, siger Jeppe Kofod.

- Men der er ingen nemme løsninger, heller ikke at tvinge flertalsafgørelser igennem. For beslutninger risikerer at være mindre effektive, når vi ikke taler med klar og samlet stemme.

  • Britain''s PM Johnson meets Hungarian PM Orban in London
    Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, siger mandag, at vetoretten for de enkelte EU-medlemslande bør opgives. Udtalelsen fra Maas kommer, efter at højtstående tyske diplomater har kritiseret Ungarns leder, Viktor Orbán, (foto) for at blokere for en EU-erklæring, som kritiserede Kinas politik i Hongkong. Foto: Toby Melville/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde