Annonce
Udland

Tyske socialdemokrater godkender koalitionsregering

Det tyske socialdemokrati, SPD, har lørdag stemt ja til at deltage i en rød-gul-grøn regering med deres gen Olaf Scholz som forbundskansler. Ved en partikongres har 98,8 procent stemt for en regering med FDP og De Grønne, skriver dpa. Foto: Janine Schmitz/Ritzau Scanpix

Ved en partikongres i SPD har 98,8 procent stemt for en regering med FDP og De Grønne.

Det tyske socialdemokrati, SPD, har lørdag stemt ja til at deltage i en rød-gul-grøn regering. Ved en partikongres har 98,8 procent stemt for en regering med FDP og De Grønne, skriver dpa.

Koalitionen, som bliver den første mellem de tre partier på føderalt plan, vil blive ledet af socialdemokraten Olaf Scholz. Han ventes at overtage posten som forbundskansler efter den konservative Angela Merkel i den kommende uge.

Dermed er 16 år med konservative regeringer bragt til ende.

Den nye koalition skal også godkendes af medlemmerne i det liberale parti FDP og miljøpartiet De Grønne.

Koalitionen, der på tysk kaldes Ampel-Koalitionen (Trafiklys-koalitionen), ventes at blive godkendt som ny regering i Forbundsdagen onsdag 8. december.

Socialdemokraten Scholz er Tysklands nuværende finansminister i den såkaldt store koalition bestående af de konservative kristelige demokrater (CDU/CSU) og SPD.

Den 63-årige minister meddelte i sidste uge, at hans parti havde indgået en regeringsaftale med de to andre partier.

I løbet af valgkampen har Scholz fremstillet sig selv som den kandidat, der bedst kunne fortsætte Merkels linje. Han er endda blevet fotograferet, mens han lavede den samme firkant med hænderne, som Merkel er kendt for.

Scholz er i løbet af sine år som finansminister - og inden da arbejdsminister - blevet kendt som en grundig og ambitiøs politiker, der også hælder til en mere konservativ økonomisk linje. Det har ind imellem bragt ham på kant med medlemmer af sit eget parti.

Op til magtskiftet har Merkel forsøgt at sørge for en så god overgang som muligt til Scholz og hans regering.

Hun har blandt andet haft sin afløser med til G20-topmødet i Rom i oktober. Her deltog han blandt andet i bilaterale møder med USA's præsident, Joe Biden.

Scholz har også deltaget i forhandlinger og møder om, hvordan Tyskland bedst skal begrænse coronasmitten.

Merkel har bakket op om sin finansminister og sagt, at selv om han er fra et andet parti, vil hun "kunne sove trygt" med Scholz som kansler.

  • Extraordinary SPD federal party conference
    Det tyske socialdemokrati, SPD, har lørdag stemt ja til at deltage i en rød-gul-grøn regering med deres gen Olaf Scholz som forbundskansler. Ved en partikongres har 98,8 procent stemt for en regering med FDP og De Grønne, skriver dpa. Foto: Janine Schmitz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes