Forbundsregeringen har på langvarigt møde bestemt, at Tysklands 17 atomkraftværker skal lukkes ned i 2022.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, holder fast i sit kontroversielle kursskifte om at droppe atomkraften.
Næsten alle de 17 resterende atomkraftværker skal tages ud af drift i 2021, og den sidste reaktor skal skrottes i 2022. Tre anlæg skal dog fungere som backup i tilfælde af energimangel og bliver så slukket året efter.
Det er regeringspartierne - Merkels kristeligt demokratiske CDU, søsterpartiet CSU og det liberale FDP - blevet enige om tidligt mandag efter 12 timers forhandlinger i Berlin.
Så sent som sidste efterår besluttede forbundsregeringen ellers at forlænge atomkraftværkernes levetid trods store protester i befolkningen.
Men Merkel skiftede kurs efter ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima, der blev svært beskadiget under et jordskælv og en tsunami i marts og fik tyskernes frygt for atomkraft til at blusse op på ny.
Regeringen besluttede herefter at slukke for de syv ældste atomkraftværker for at se sikkerheden efter i sømmene.
Mange vælgere har dog opfattet Merkels pludselige atommodstand som utroværdig og straffet CDU ved de seneste delstatsvalg.
Og det tyske erhvervsliv har advaret om, at en forceret overgang kan skabe energimangel. Men Merkel fik trumfet sin vilje igennem til trods for, at den nye formand for regeringspartneren FDP, økonomiminister Philipp Rösler, ikke ønskede noget årstal sat på atomstoppet.
Merkel holdt sent søndag også et møde med det socialdemokratiske SPD og De Grønne for at få dem med på en aftale på tværs af partiskel. Det var den rød-grønne forbundsregering, som i 2000 besluttede at droppe a-kraften frem til 2022.
Men oppositionen kalder det nye atomstop for gammel vin på nye flasker.
- Det her er bare et tilbage til status quo, og de (regeringen, red.) går ikke forrest. Der er sket meget i mellemtiden, især med den tekniske udvikling, siger De Grønnes gruppeformand i Forbundsdagen, Renate Künast.
/ritzau/dpa