Annonce
Udland

Tyskland køber produktion af coronavacciner frem til 2029

BioNTech er én blandt fem tyske vaccineproducenter, som Tysklands regering planlægger et langsigtet samarbejde om vaccineproduktion med. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lohnes/Ritzau Scanpix

Fem producenter i Tyskland betales for hurtigt at kunne producere coronavacciner, hvis det er nødvendigt.

Tysklands regering har onsdag godkendt en plan, der skal sikre landet produktion af coronavacciner frem til 2029.

Konkret skal der underskrives kontrakter med fem vaccineproducenter. Beløbet for aftalerne kan løbe op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

- Med disse kontrakter sikrer vi vaccineproduktion og forsyning for de kommende år og træffer forholdsregler for Tysklands borgere.

Aftalen vil betyde, at de fem producenter fastholder produktionskapacitet til hurtigt at producere vacciner, hvis der skulle komme et nyt udbrud af coronavirus.

Til gengæld modtager producenterne et årligt beløb fra staten.

De fem virksomheder er BioNTech, CureVac/GSK, Wacker/CordenPharma, Celonic og IDT.

Af dem har BioNTech udviklet deres egen coronavaccine i samarbejde med Pfizer. CureVac havde planer om samme, men udviklingen af vaccinen blev droppet i oktober sidste år.

Planen skal dog ikke blot sikre Tyskland mod et nyt coronaudbrud, men også i tilfælde af en ny pandemi.

Ifølge det tyske økonomiministerium er næste skridt nu at underskrive aftalerne med de fem virksomheder.

Den danske regering valgte i august sidste år at støtte virksomheden Bavarian Nordic med 800 millioner kroner til udvikling af en dansk coronavaccine.

- Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod covid-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner og større forsyningssikkerhed, lød det dengang fra Magnus Heunicke.

I foråret 2021 blev et samarbejde med Israel og Østrig annonceret, som skulle indebære forskning og produktion af vacciner.

Men det samarbejde blev skrinlagt af regeringen i slutningen af februar. Der var ikke opbakning til det blandt partierne bag finanslovaftalen, lød det.

  • FILES-GERMANY-HEALTH-VIRUS-BIONTECH-VACCINES-MALARIA
    BioNTech er én blandt fem tyske vaccineproducenter, som Tysklands regering planlægger et langsigtet samarbejde om vaccineproduktion med. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lohnes/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år