Annonce
Udland

Tyskland vil have EU-forfatning og præsident

Netop som EU bakser med at kæmpe sig ud af sin største økonomiske og politiske krise, inviterer Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle, til en debat, der kan bringe ny splittelse i EU-kredsen.

Westerwelle siger i forbindelse med det uformelle EU udenrigsministermøde i Bella Center i København, at tiden er inde til at diskutere en egentlig EU-forfatning og en folkevalgt præsident.

- EU har en god traktat. Men vi har brug for en rigtig forfatning i Europa. Jeg er spændt på, hvordan vi kan bringe den diskussion videre i Europa i løbet af de kommende måneder.

- Jeg tror også, det vil være godt, hvis vi en dag får en præsident valgt direkte af folket. Vi er nødt til at tage næste udviklingsskridt og næste skridt mod et dybere samarbejde. Europa fungerer dårligt uden visioner og politiske mål, siger Westerwelle.

Det tyske nyhedsbureau dpa citerer anonyme diplomater for oplysningen om, at Westerwelle i løbet af de kommende uger vil samle "en lille gruppe lande" i Berlin for at drøfte "spørgsmål vedrørende Europas fremtid".

Det står ikke klart, hvilke lande det er.

Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), siger, at idéen ikke er fremlagt formelt på mødet i København, og at han "umiddelbart synes, vi har de institutioner, der skal til, for at lave de ting, der er brug for".

Men Østrigs udenrigsminister, Michael Spindelegger, er i sine kommentarer til dpa ikke afvisende over for tanken.

- Vi skal i løbet af dagen gøre os videre tanker om vores krisestyring: Hvor går Europa hen, hvad vil vi?, siger Spindelegger.

Da EU i 2005 tog tilløb til en såkaldt forfatningstraktat, der skulle ligne en grundlov mere end de eksisterende tekniske traktater, førte det til store slagsmål og nederlag ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland.

Da landene i 2009 endelig enedes om Lissabontraktaten, erklærede flere lande, at der skulle gå rigtig lang tid, før de igen tog fat på debatten om en ny traktat.

/ritzau/

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år