Annonce
Udland

Ukraine anklager russere for at bombe hospital for fødende

En medarbejder fra Røde Kors i Mariupol. Røde Kors har beskrevet situationen i byen som "apokalyptisk". (Arkivfoto). Foto: Evgeniy Maloletka/Ritzau Scanpix

Ifølge Ukraines præsident ligger børn under murbrokker som følge af russisk bombardement af hospital.

Russiske styrker har smidt "adskillige bomber" på et hospital i havnebyen Mariupol i det sydlige Ukraine.

Det siger byens byråd i et opslag online.

- De russiske styrker har smidt adskillige bomber på børnehospitalet. Ødelæggelserne er kolossale, oplyser byrådet.

Regional guvernør Pavlo Kyrylenko siger, at angrebet har fundet sted, mens der var aftalt våbenhvile. Han siger, at 17 personer er såret under angrebet, herunder en fødende kvinde.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, beretter om angrebet.

Ifølge byrådet er det et børnehospital. Zelenskyj skriver, at der er tale om et hospital for fødende.

- Personer og børn er under murbrokkerne. En ugerning! Hvor meget længere vil verden være en medskyldig, der ignorerer terror.

- Luk luftrummet lige nu. Stop drabene. I har magten, men I virker til at miste menneskeligheden, skriver præsidenten.

Han har flere gange opfordret USA og andre til at lukke luftrummet over Ukraine.

Det ukrainske udenrigsministerium har lagt en video af, hvad der tilsyneladende er et meget ødelagt hospital på Twitter.

Her beskriver ministeriet, at det er et hospital for børn og fødende i Mariupol.

Videoen viser huller, hvor der skulle have været vinduer i det meget ødelagte hospital på tre etager. Der ses også store bunker af murbrokker i videoen.

Rusland har gentagne gange afvist at gå efter civile under invasionen af Ukraine. Der er imidlertid flere gange blevet fremlagt beviser på, at det modsatte er tilfældet.

Ukraine anklagede tidligere onsdag Rusland for at bryde en våbenhvile i Mariupol, hvor hundredtusindvis af civile er fanget.

Man har i dagevis forsøgt at få dem evakueret, men våbenhvilen er flere gange blevet brudt. Begge parter har anklaget den anden part for at bryde våbenhvilen og dermed forhindre evakueringen af civile.

Røde Kors har beskrevet situationen i Mariupol som "apokalyptisk".

Ifølge den ukrainske regering er 1700 civile dræbt i byen siden invasionen. FN har bekræftet i alt 516 dræbte civile under krigen, men understreger, at det reelle tal formentlig er langt højere.

  • Russia Ukraine War
    En medarbejder fra Røde Kors i Mariupol. Røde Kors har beskrevet situationen i byen som "apokalyptisk". (Arkivfoto). Foto: Evgeniy Maloletka/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission