Annonce
Udland

Ukraine inviterer sig selv med til Nato-møde

Nato har tirsdag med kort varsel besluttet at holde møde med Ukraines fungerende forsvarsminister, Oleksander Olijnik, i forbindelse med et allerede planlagt Nato forsvarsministermøde på torsdag.

Nato-talsmand Oana Lungescu siger i en pressemeddelelse, at mødet i Nato-Ukraine-kommissionen "er en troværdig platform til støtte for demokrati".

Ritzau erfarer, at det er Ukraines midlertidige regering, der mandag aften selv har bedt Nato om at få mødet i stand.

Anmodningen fra Ukraine er tirsdag formiddag blevet imødekommet af de 28 Nato-landes faste ambassadører i Bruxelles. Det er sket i forbindelse med deres forberedelse af et planlagt møde blandt alliancens forsvarsministre onsdag-torsdag.

Nato-ministrene havde allerede programsat en uformel snak i deres egen kreds om situationen og forholdet til Ukraine under deres middag onsdag aften.

Og der var overvejelser om, hvorvidt mødet ville udsende en formel erklæring om Ukraine.

Landet har formelt været en del af Natos partnerskab siden 1997 og er også meget aktiv i alle igangværende Nato-operationer i sit forsøg på en dag at blive fuldt medlem.

Det er tirsdag endnu ikke afklaret, om der faktisk kommer en erklæring. Men kilder i Nato siger, at man under alle omstændigheder vil benytte mødet torsdag med den ukrainske gæst til at sende et budskab til landet, der er under politisk omvæltning.

Signalet fra Nato vil ifølge Ritzaus kilder rumme opfordringer til det midlertidige styre om at sikre Ukraines territoriale integritet, suverænitet, stabilitet og en inklusiv politisk proces.

Viceforsvarsminister Olijnik, der kommer til Bruxelles, er egentlig embedsmand med titel af statssekretær, men er i øjeblikket fungerende forsvarsminister.

Det er uklart, hvad der vil være hans position, når Ukraine formentlig på torsdag har dannet en national samlingsregering.

/ritzau/

Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick