Ukraine kan have brudt krigens regler ved at vise fanger frem

Billeder og videoer af russiske soldater, der overgiver sig, cirkulerer på sociale medier, og for få dage siden viste ukrainsk militær ti russiske soldater i uniform frem for internationale medier.

Det var angiveligt for at kunne diskutere de ti krigsfangers rolle i den verserende krig i Ukraine.

Men det får både Den Internationale Røde Kors Komité og Amnesty International til at advare om, at det er forbudt at vise krigsfanger frem for offentligheden.

- Enhver offentlig fremvisning kan udsætte krigsfanger for fare, når de vender tilbage til deres hjemland, og det kan også vise sig problematisk for deres familier, mens de er tilbageholdt, siger Joanne Mariner, der er direktør for kriserespons i Amnesty, i en pressemeddelelse.

Der er nemlig regler i krig. En af dem er Genevekonventionens artikel 13, som siger, at krigsfanger skal beskyttes mod den offentlige nysgerrighed.

Fordi det at blive vist frem, mens man er fanget, kan være nedværdigende, fortæller Peter Vedel Kessing. Han er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

- Hvis man går tilbage i historien, er det helt normalt, at man viser sine krigsfanger frem for at vise modparten, at man har vundet krigen, eller at soldaterne begynder at overgive sig.

- Det var også normalt under Anden Verdenskrig, at krigsfanger skulle gå gennem en by, og så kunne befolkningen råbe efter dem og behandle dem dårligt, siger han.

I 1949 - efter Anden Verdenskrig - blev Genevekonventionen vedtaget. Den har opnået universel ratifikation, da alle stater i verden har underskrevet den.

Selv om det ikke står udtrykkeligt i konventionen, at man ikke må fremvise billeder og videoer af krigsfangerne, er det det helt klare udgangspunkt, fortæller seniorforskeren.

I få tilfælde kan det ifølge Peter Vedel Kessing forsvares, men det er eksempelvis, hvis man skal afsløre, at krigsfanger behandles ekstremt dårligt og måske ikke får mad.

Blandt det, der cirkulerer på sociale medier, er billeder af russiske soldater, der overgiver sig. Der er også en video, hvor en ung russer ringer hjem til sin mor efterfølgende.

Man må ifølge seniorforskeren godt filme eller fotografere krigsfanger eller overgivelser i Ukraine. Men materialet skal sløres.

- Det er også normalt, at stater gør det for at dokumentere, hvad der er foregået.

- En anden ting er så at offentliggøre det som stat. Det er der, problemet kommer, fordi det kan være nedværdigende for krigsfangen, at der bliver vist optagelser af den pågældende som en slags trofæ, siger Peter Vedel Kessing.

Rusland invaderede Ukraine natten til torsdag den 24. februar. Begge sider har helt sikkert taget krigsfanger, vurderer forskeren, der dog ikke har set billeder af nogen lejre.