Annonce
Udland

Ukraine står bedre rustet mod mulig russisk offensiv

Omkring 300.000 nye russiske soldater blev indskrevet i oktober. Anders Puck Nielsen vurderer, at de vil kunne bruges til en offensiv i det østlige og sydlige Ukraine, men at de russiske soldater vil være dårligt udrustet og mangle uddannelse. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Militæranalytiker vurderer, at Ukraine vil være i stand til at forsvare sig mod en ny offensiv fra Rusland.

Ukraine står godt rustet til at kunne modstå en eventuelt kommende russisk storoffensiv.

Det vurderer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Han er optimistisk på ukrainernes vegne, selv om ukrainske generaler og ministre torsdag udtrykte en bekymring for en større russisk offensiv i det nye år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis ukrainerne får den støtte, de skal bruge fra Vesten, står de meget godt rustet, siger Anders Puck Nielsen.

Den ukrainske general Valerij Zaluzjnyj sagde torsdag til magasinet The Economist, at Rusland er i gang med at gøre omkring 200.000 friske soldater klar.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de vil forsøge at indtage Kyiv igen, sagde generalen.

Anders Puck Nielsen ser, ligesom ukrainerne, tegn på at en mulig russisk offensiv er under opsejling.

Han vurderer dog, at Ukraine står et godt sted lige nu og sågar selv har planer om en offensiv i løbet af januar og februar.

- Det vil dog bringe grus i maskineriet, hvis de har planlagt en stor offensiv, og russerne så angriber først. Så kan de blive nødt til at omdisponere.

Anders Puck Nielsen peger på, at ukrainernes udmelding også kan være et svar på det, som flere vestlige ledere har udtalt i de seneste uger.

- Udmeldingerne fra de vestlige ledere er gået på, at de forventer, at Rusland vil gå efter en operativ pause, og at intensiteten i krigen generelt vil gå ned i løbet af vinteren.

- Der oplever jeg, at ukrainerne er bekymret over det budskab, fordi de ikke mener, at det er rigtigt, siger Anders Puck Nielsen.

Omkring 300.000 nye russiske soldater blev indskrevet i oktober.

Efter et par måneders træning vil en del af dem være klar til at blive sat ind.

- Det mest sandsynlige er, at russerne vil kunne bruge de her soldater til en offensiv i det sydlige og østlige Ukraine for at erobre de områder, som Rusland tidligere har annekteret og smide Ukraine ud af dem, lyder det fra Anders Puck Nielsen.

Han tvivler dog på, at russerne vil være i stand til mere end det, da de nyindsatte soldater vil være dårligt udrustet.

Anders Puck Nielsen fremhæver, at Rusland har mistet meget af landets bedste udrustning tidligere i invasionen, og at de russiske soldater heller ikke kan være særlig godt uddannet med kun tre måneders træning.

- Det vil være hovedløst også at angribe Kyiv, men man skal da ikke udelukke, at de vil kunne finde på at gøre det, siger han.

/ritzau/

  • Russia Ukraine
    Omkring 300.000 nye russiske soldater blev indskrevet i oktober. Anders Puck Nielsen vurderer, at de vil kunne bruges til en offensiv i det østlige og sydlige Ukraine, men at de russiske soldater vil være dårligt udrustet og mangle uddannelse. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn