Annonce
Udland

Ung dansker hørte Malala i FN: Det var en rørende tale

Foto: Stan Honda/ Scanpix /Scanpix

17-årige Katinka Albrectsen, der til hverdag går på Christianshavns Gymnasium, er blevet inspireret til at kæmpe for børns rettighed til uddannelse i hele verden efter en dag ud over det sædvanlige.

Som Danmarks ungdomsdelegerede har hun fredag deltaget i FN's Generalforsamling i New York, hvor Malala Yousafzai fra Pakistan talte om børns rettighed til uddannelse.

- Det var en stor oplevelse. Mest fordi, vi var 600 børn samlet fra hele verden i det samme rum som Malala.

- Hun holdt en vildt god tale, og der var en vildt god stemning, fordi alle ved, hvem hun er, og alle støtter hende og står bag hende i den her kamp for lige uddannelse, siger Katinka Albrectsen til Ritzau.

Malala er blevet kendt i hele verden efter hun i 2009 med en blog på BBC fortalte om sit liv i Swat-dalen, som dengang blev kontrolleret af Taliban, der brændte pigeskoler ned.

Sidste år blev hun skudt ned af Taliban på vej til skole, men hun overlevede mirakuløst og bor nu i Storbritannien, hvor hun fortsat kæmper for at alle børn skal have adgang til uddannelse.

Malalas tale ved FN er den første, hun holder, siden hun blev skudt ned, og ifølge Katinka Albrectsen var talen både rørende og inspirerende.

- Jeg er blevet inspireret til at kæmpe en global kamp for alle børn og ikke bare at prøve at forbedre vilkårene i Danmark.

- Jeg kommer hjem med et budskab om, at vi skal være helt vildt glade for de muligheder, vi har i Danmark, men at vi også skal prøve at kigge ud i verden og se på, hvordan vi kan hjælpe børn i andre lande, siger hun.

Katinka Albrectsen er aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og hun tror, det bliver et af de steder, hun kommer til at bruge sin oplevelse fra generalforsamlingen.

- Der prøver vi også at kæmpe internationalt i samarbejde med andre organisationer, siger hun.

Op imod 1000 børn og unge fra 80 lande i hele verden var samlet i FN-bygningen for at snakke om børns rettighed til uddannelse.

Dagens store møde i FN skal ende ud i en udtalelse, eller en såkaldt resolution, der opfordrer alle verdens lande til at støtte og tage børn og unges uddannelse alvorligt.

/ritzau/

  • Foto: Stan Honda/ Scanpix /Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem