Annonce
Udland

Uro i Egypten: Tusindvis støder sammen i gaderne

Titusinder af den afsatte egyptiske præsident Mohamed Mursis tilhængere og modstandere udkæmper fredag aften gadekampe i hovedstaden, Kairo, og forskellige andre steder i landet, hvor hundredtusinder deltager i massedemonstrationer.

Urolighederne har foreløbig kostet fem mennesker livet i havnebyen Alexandria, hvor 50 er såret, skriver det statslige nyhedsbureau, Mena.

Samtidig er mindst 200 mennesker blevet kvæstet i sammenstød i Kairo og andetsteds, oplyser det egyptiske sundhedsministerium ifølge Reuters.

Blandt de dræbte i Alexandria er en 14-årig dreng. Ifølge lokale medier mistede både teenageren og de andre livet, da Mursi-modstandere gik til angreb på et proislamistisk protestoptog.

Sammenstødene begyndte tidligere fredag i Kairo-bydelen Shubra, hvor politiet forsøgte at splitte de to grupperinger med hjælp af tåregas, rapporterer statslige medier.

Frygten for uro er blevet styrket, efter at Egyptens militære leder, general Abdel Fattah al-Sisi, har opfordret alle til at gå på gaden for at vise deres utilfredshed med den "terrorisme og vold", som har hersket, siden han afsatte Mursi 3. juli.

- Fredag skal alle hæderlige egyptere gå på gaden for at give mig mandat til at sætte en stopper for terrorismen og volden, har Sisi sagt - og hundredtusinder af hans støtter har fulgt hans opfordring og fredag aften samlet sig på Tahrir-pladsen i hovedstaden.

Som modsvar har en kæmpe menneskemængde valgt at vise deres utilfredshed med afsættelsen af Mursi, og det faktum, at ordren kom fra Abdel Fattah al-Sisi.

- Sisi ud! Mursi er præsidenten. Ned med militæret, råbte de fredag aften foran Rabaa al-Adawiya-moskeen i Kairo.

Ifølge tv-stationen BBC fortæller flere korrespondenter, at stemningen blandt Mursi-tilhængerne er rolig. Soldater har kropsvisiteret demonstranter for at sikre sig, at de ikke har våben med til demonstrationen.

Mursi selv, der sidste år blev valgt til landets første demokratiske præsident, blev tidligere fredag varetægtsfængslet i 15 dage for anklager om samarbejde med den islamistiske, palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Det kan få demonstrationen til at spidse mere til, vurderer flere korrespondenter.

Lørdag aften udløber en frist, som militæret har givet Mursis islamistiske bagland i Det Muslimske Broderskab om at bakke op om den plan, der skal føre til nyvalg.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem