Annonce
Udland

Uro vokser i Iran med ti dræbte og melding om baseangreb

Irans præsident, Hassan Rouhani, har appelleret til ro og orden, og han beder iranerne om at respektere den offentlige orden. Foto: /ritzau/AP/Uncredited

Iransk stats-tv rapporterer om ti dræbte, og sikkerhedsstyrker har forhindret angreb mod politi og militær.

Ti mennesker har mistet livet søndag i protester over hele Iran, meddeler stats-tv mandag formiddag.

Dødstallet, der blev nævnt i forbindelse med en gennemgang af urolighederne, blev ikke uddybet, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er uklart, om det omfatter tidligere ofre under urolighederne.

Iranske sikkerhedsstyrker skal ifølge stats-tv desuden have stoppet bevæbnede demonstranter, som forsøgte at overtage politistationer og militærbaser.

Protester og sammenstød er fortsat i Iran, selv om præsident Hassan Rouhani nytårsaften appellerede til ro og orden.

Der ventes et hastemøde om den alvorlige sikkerhedssituation i landet mandag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Søndag blev to dræbt i forbindelse med en demonstration i det sydvestlige Iran.

De blev dræbt i byen Izeh, hvor flere andre blev såret, fortæller parlamentsmedlem Hedayatollah Khademi til nyhedsbureauet Ilna.

- Jeg ved ikke, om det var demonstranter eller politiet, der stod bag gårsdagens skyderi. Den sag undersøges, siger Khademi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har siden sidste uge været præget af den værste uro siden 2009, da protester tog til, efter at Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt som præsident.

Uroen stod på i flere måneder, og omkring et halvt hundrede mennesker blev dræbt.

De aktuelle uroligheder tog fart i dagene op til nytår. Demonstrationer i flere byer var rettet mod økonomiske nedskæringer og påstået korruption.

Men siden blev protesten udvidet, med et krav om at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, skal gå af.

Politiet har brugt tåregas og vandkanoner til at sprede demonstranter i flere byer.

Lørdag blev mindst to demonstranter dræbt i byen Dorud i det vestlige Iran.

Indenrigsministeriet har truet med konsekvenser, hvis iranerne deltager i ulovlige demonstrationer.

Søndag holdt præsident Hassan Rouhani en tv-tale, hvori han appellerede til ro.

Iranerne har, sagde han, ret til at protestere og kritisere myndighederne. Men han advarede også.

- Regeringen vil ikke vise tolerance over for de, der skader offentlig ejendom, forbryder sig mod den offentlige orden eller skaber uro i samfundet, sagde han ifølge officielle medier.

Søndag blev adgangen til flere sociale medier lukket. Men den er tilsyneladende genetableret mandag, skriver dpa.

Der er ifølge Reuters ubekræftede meldinger om, at flere hundrede mennesker - mellem 100 og 800 - har været tilbageholdt eller anholdt de seneste dage.

Hvor tallene kommer fra, fremgår ikke.

  • Iran
    Irans præsident, Hassan Rouhani, har appelleret til ro og orden, og han beder iranerne om at respektere den offentlige orden. Foto: /ritzau/AP/Uncredited
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem