Annonce
Udland

Ursula von der Leyen: Terroren er vendt tilbage

Terroren er vendt tilbage, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag i en debat i EU-Parlamentet i Strasbourg. Torsdag skal justits- og indenrigsministrene i EU diskutere den indre sikkerhed efter angreb i Frankrig og Belgien. Foto: Philipp Von Ditfurth/Ritzau Scanpix
Torsdag skal justits- og indenrigsministrene diskutere indre sikkerhed efter angreb i Frankrig og Belgien.

Terroren er tilbage. Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Onsdag tog hun fat på en svær debat, som formentlig vil præge de kommende uger, efter Hamas' angreb på Israel, der har udløst et modsvar fra Israel i Gaza.

I en debat i EU-Parlamentet om situationen i Israel og Gaza siger Ursula von der Leyen onsdag morgen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tillad mig at udtrykke min medfølelse med ofrenes familier for terrorangrebene i Bruxelles og Arras. Det er tragisk, at vi nu ser, at terror er vendt tilbage.

EU-Kommissionens formand henviser til, at en lærer fredag blev dræbt i den franske by Arras i et islamistisk knivangreb, mens to andre personer blev livsfarligt såret. Efter angrebet indsatte Frankrig op til 7000 soldater for at genskabe ordenen.

I Bruxelles blev to svenskere mandag skuddræbt i det, som den belgiske premierminister, Alexander De Croo, har kaldt et "brutalt terrorangreb".

Der blev indsat 5000 betjente, der fandt og dræbte den formodede gerningsmand, en 45-årig tuneser, der tidligere har søgt asyl i Belgien, men som fik sin ansøgning afvist i 2020.

Angrebene har udløst bekymring for, at Europa står over for en ny terrorbølge i lyset af konflikten i Israel.

Udmeldingen fra von der Leyen kommer forud for, at justits- og indenrigsministrene torsdag skal diskutere den indre sikkerhed i EU.

- Vi ser en stigning i antisemitiske hændelser, også her i Europa. Synagoger er blevet vandaliseret. Hadefulde ytringer og falske nyheder spreder sig med foruroligende hast. Og det er noget, vi simpelthen ikke kan acceptere, siger von der Leyen.

Både i USA og flere europæiske lande har det skabt bekymring, at der kort efter Hamas' drab på civile israelere lige fra børn til ældre mennesker blev holdt store demonstrationer, der kunne opfattes som støtte til Hamas.

Særligt de jødiske samfund i Europa er udsat, mener von der Leyen.

- Vi har intensiveret vores arbejde for at sikre den fysiske sikkerhed af jødiske samfund.

- Vi har allerede øget EU-finansiering til beskyttelse af steder for tilbedelse såsom synagoger, siger Ursula von der Leyen.

Hun opfordrer samtidig EU-medlemslandene til at sige ja til at føje "hadforbrydelser og hadefuld tale" til listen over EU's forbrydelser, som skal sanktioneres i hele EU.

- Vores forslag er stadig blokeret af nogle medlemsstater. Men det kan ikke vente længere, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge Ursula von der Leyen skal den nye, eksisterende lov om digitale tjenester anvendes til at fjerne "ulovligt indhold" online og dæmme op for spredning af "misinformation".

- Vi har allerede indledt en undersøgelse i forbindelse med X (tidligere kendt som Twitter). De skal leve op til forpligtelsen til at modvirke spredningen af terrorpropaganda og hadefuld tale, siger Ursula von der Leyen.

/ritzau/

  • Ursula von der Leyen: Terroren er vendt tilbage
    Terroren er vendt tilbage, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag i en debat i EU-Parlamentet i Strasbourg. Torsdag skal justits- og indenrigsministrene i EU diskutere den indre sikkerhed efter angreb i Frankrig og Belgien. Foto: Philipp Von Ditfurth/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet