Annonce
Udland

USA indfører indrejseforbud fra virusplagede Brasilien

Over 22.000 mennesker i Brasilien er døde som følge af coronavirus. Her ses kirkegården Nossa Senhora Aparecida i Manaus. Foto: Michael Dantas/Ritzau Scanpix

Brasilien er nu det land i verden med næstflest tilfælde af coronavirus efter USA.

USA indfører indrejseforbud for rejsende fra Brasilien. Indrejseforbuddet gælder for alle ikke-amerikanske statsborgere.

Tiltaget forbyder alle udlændinge at komme ind i USA, hvis de har været i Brasilien i løbet af de seneste to uger.

Det oplyser talskvinde i Det Hvide Hus Kayleigh McEnany søndag.

Hun fortæller, at de nye restriktioner skal hjælpe med at sikre, at udenlandske statsborgere ikke bringer yderligere smitte til USA.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fastslog fredag, at Sydamerika anses som coronavirussets nye epicenter.

Samtidig fortalte organisationens chef for akutberedskab, Mike Ryan, at Brasilien "tydeligvis er det mest berørte" land.

Brasilien er således det land i verden med næstflest tilfælde af coronavirus efter USA.

Ifølge Johns Hopkins University er der over 347.000 bekræftede tilfælde af coronavirus i Brasilien og 22.013 coronarelaterede dødsfald.

I USA er over 1,6 millioner bekræftet smittede, mens 97.599 er døde som følge af virusset.

Brasilien har en af de laveste testrater i verden, og forskere spår, at det reelle antal smittede kan være skyhøjt.

Præsident Jair Bolsonaro har forsøgt at nedtone epidemiens alvor. Han har kaldt Covid-19 for "en lille influenza" og fordømt "hysteriet" omkring sygdommen.

I fravær af nationale retningslinjer har de enkelte byer og delstater været nødsaget til at udstede hver sit sæt af forholdsregler.

Næsten alle Brasiliens 27 delstater er under en eller anden form for nedlukning.

Indtil videre har to sundhedsministre trukket sig i protest mod Bolsonaros tilgang til epidemien.

Robert O'Brien, der er national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, siger til CBS søndag, at han håber, at indrejseforbuddet fra Brasilien er midlertidigt.

- Vi håber, at det er midlertidigt, men på grund af situationen i Brasilien tager vi alle de nødvendige skridt for at beskytte det amerikanske folk, siger han.

Robert O'Brien tilføjer, at USA vil overveje at indføre lignende restriktioner for andre lande på den sydlige halvkugle.

  • Over 22.000 mennesker i Brasilien er døde som følge af coronavirus. Her ses kirkegården Nossa Senhora Aparecida i Manaus. Foto: Michael Dantas/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing