Annonce
Udland

USA-kender: Macron har fået et godt forhold til Trump

I juli sidste år besøgte den amerikanske præsident, Donald Trump, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Mandag mødes de to statsledere igen. Foto: Scanpix/Alain Jocard/arkiv

Frankrigs præsident lander mandag i USA og tager hul på et besøg over flere dage hos præsident Donald Trump.

Da den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste år lagde vejen forbi Frankrig, stod han tilbage med et godt indtryk af den franske præsident, Emmanuel Macron.

Selv om de to er politisk uenige om det meste, har de fået et venskabeligt forhold, som Macron vil forsøge at bygge videre på, når han mandag lander i USA.

Det vurderer USA-kenderen Philip Christian Ulrich, der udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com.

- Det virker til, at Macron fik etableret en god relation til Trump, da han var på besøg i Frankrig sidste år, siger han.

- Det betyder rigtigt meget med en præsident som Donald Trump, at man har en god personlig relation. Det projekt er Macron lykkedes med i modsætning til Merkel. Det vil han skulle fortsætte med.

Sidst de to mødtes i Frankrig i juli sidste år, overværede de sammen militærparaden på Bastilledagen, der er den franske nationaldag. Efterfølgende spiste de sammen i Eiffeltårnet.

Selv om Macron og Trump lader til at være gode venner, er de stadig politisk meget uenige. Og Macron når næppe langt med at påvirke Trump, vurderer Philip Christian Ulrich.

- Han er nok godt klar over, at han ikke kan overbevise Trump om særligt meget, som Trump er afklaret med. Men han kan forsøge at give de allieredes perspektiv på eksempelvis Syrien og handel, siger redaktøren.

Særligt Syrien vil være et oplagt emne på dagsordenen, vurderer Philip Christian Ulrich.

- De har lige været med til at give Syriens præsident, Bashar al-Assad, et rap over fingrene for at bruge kemiske våben. Så det er oplagt, at de skal diskutere den sag videre, siger han.

For en uge siden fortalte Macron, at han havde overtalt Trump til at beholde amerikanske soldater i Syrien på lang sigt.

Senere oplyste Det Hvide Hus dog, at Trump fortsat vil have, at amerikanske soldater i Syrien vender hjem hurtigst.

Forinden havde USA, Frankrig og Storbritannien gennemført et raketangreb i Syrien som gengæld for, hvad de tre vestlige lande siger var et kemisk angreb på byen Douma weekenden forinden.

De to præsidenter tager hul på besøget mandag aften med en middag på Mount Vernon på George Washingtons landsted, der ligger ikke så langt fra den amerikanske hovedstad.

Tirsdag vil Trump så tage imod den franske præsident i Det Hvide Hus. Onsdag vil Macron tale til begge kamre i Kongressen, før besøget er ovre.

  • FILES-FRANCE-US-TRUMP-MACRON-TRADE
    I juli sidste år besøgte den amerikanske præsident, Donald Trump, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Mandag mødes de to statsledere igen. Foto: Scanpix/Alain Jocard/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen