USA sender nu to algeriske fanger fra Guantanamo-lejren tilbage til deres nordafrikanske hjemland, meddeler Det Hvide Hus fredag.
I en pressemeddelelse skriver den amerikanske regering, at udleveringen sker som led i præsident Barack Obamas langsigtede plan om at lukke fængslet i Cuba.
- USA er fortsat fast besluttet på at lukke Guantanamo, skriver Det Hvide Hus.
Obama-regeringen opfordrer samtidig kongrespolitikerne om at hjælpe i bestræbelserne med at lukke fangelejren.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om den første udlevering af Guantanamo-fanger mellem to lande, der sker i år.
Amerikanske medier skrev i begyndelsen af ugen, at myndighederne for øjeblikket er ved at undersøge, om 71 af Guantanamo-fangerne kan blive løsladt på prøve.
Lige siden sin tiltrædelse i januar 2009 har Obama haft det som sit politiske mål at lukke Guantanamo-lejren, som han har beskrevet som en skamplet på Amerikas omdømme.
Obama har tidligere beskyldt Kongressen for at have blokeret for hans forsøg på at få lukket fængselscentret i det sydøstlige Cuba.
Selv om de to fanger fra Algeriet nu bliver sendt hjem, er der ifølge amerikanerne fortsat fanger på basen, der er for farlige til at blive sat fri.
Således identificerede Obama-regeringen tilbage i juni i alt 46 fanger, der vil blive tilbageholdt på ubestemt tid uden indblanding eller retsforfølgelse fra domstolene.
Listen omfatter 26 personer fra Yemen, 12 afghanere, tre fra Saudi-Arabien, to fra Kuwait, to libyere, en person fra Kenya, en marokkaner og en somalier.
To af afghanerne er efterfølgende døde, den ene på grund af selvmord og den anden af et hjerteanfald.
Dog er mere end halvdelen af de indsatte blevet renset for anklager og undgår dermed at blive tiltalt af USA.
Der er fortsat 166 mænd fængslet i Guantanamo, og af dem har de 100 for nylig deltaget i en sultestrejke.
Guantánamo-lejren blev oprettet af den tidligere præsident George W. Bush i 2002, der ønskede et sted specielt til "fjendtlige kombattanter" i kølvandet på terrorangrebet på USA 11. september året forinden.
Militærfængslet har affødt internationale protester især fra menneskerettighedsorganisationer, der har klandret USA for at begå tortur og behandle fangerne umenneskeligt, blandt andet ved ikke at stille dem for en domstol.
/ritzau/AFP