Annonce
Udland

USA og Kina genåbner diplomati for at bremse klimakatastrofe

En mand fylder en vandflaske ved en fontæne foran Den Spanske Trappe i Rom. Den italienske hovedstad ventes i denne uge at få temperaturer over 40 grader. Kina, USA og Europa kan alle melde om rekordvarme og andre ekstreme vejrforhold. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters

Kina, USA og Europa er på samme tid ramt af ekstreme vejrforhold, som er skabt af den globale opvarmning.

USA's særlige klimaudsending, John Kerry, har mandag i Beijing haft et fire timer langt møde med sin kinesiske kollega, Xie Zhenhua.

Det er en genstart af diplomatiet mellem de to supermagter i forsøget på at bremse og stoppe den globale opvarmning.

Det er "bydende nødvendigt, at Kina og USA gør reelle fremskridt" inden klimatopmødet COP28 senere i år i Dubai, siger Kerry ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimamøder mellem de to største CO2-udledere i verden gik i stå sidste år, efter at daværende kongresleder Nancy Pelosi til stor vrede for Kina besøgte Taiwan.

Mødet i Beijing, der fortsætter tre dage, finder sted, mens Kina, USA og Europa alle lige nu oplever rekordvarme, storme og store oversvømmelser, som tilskrives den globale opvarmning.

Kerry opfordrer på mødet med Xie tilsammen med USA at gøre noget ved udledning af de stærkt klimaskadelige metangasser og mindske brugen af kuldrevne kraftværker.

Kina kan mandag melde om den højeste temperatur nogensinde for midten af juli. 52,2 grader nåede termometeret op på i Xinjiang i den nordvestlige del af det store rige. Den tidligere rekord var 50,6 grader ifølge AFP.

USA's særlige klimaudsending, John Kerry, trykker hånd med sin kinesiske kollega, Xie Zhenhua, inden deres første møde mandag. Foto: Valerie Volcovici/Reuters

I det sydlige Kina er orkanen "Talim" mandag på vej ind over øen Hainan og provinsen Guangdong.

Et bælte hen over det sydlige USA er ramt af ekstreme varmegrader. I millionbyen Phoenix i delstaten Arizona vil folk det meste af ugen bevæge sig ud i 47 graders varme. Hvis de overhovedet bevæger sig ud under de forhold.

I Death Valley i Californien blev der søndag målt 53,9 grader.

Det kommer lige efter meget store oversvømmelser i det nordøstlige USA.

I Europa ser det ikke spor bedre ud. Det sydlige Europa er ramt af en hedebølge.

Italien har udsendt advarsler for 16 byer. Rom er et varmehelvede, hvor temperaturen ventes at toppe tirsdag med 41 grader. Det sydlige Sardinien vil ramme 47 grader i løbet af ugen. I det sydlige Spanien er målt 43 grader i Murcia. Den græske hovedstad, Athen, bevæger sig omkring de 40 grader de næste dage.

/ritzau/Reuters

  • Heat wave hits Rome as temperatures expected to rise further in the coming days
    En mand fylder en vandflaske ved en fontæne foran Den Spanske Trappe i Rom. Den italienske hovedstad ventes i denne uge at få temperaturer over 40 grader. Kina, USA og Europa kan alle melde om rekordvarme og andre ekstreme vejrforhold. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
  • U.S. Special Presidential Envoy for Climate John Kerry meets with his Chinese counterpart Xie Zhenhua in Beijing
    USA's særlige klimaudsending, John Kerry, trykker hånd med sin kinesiske kollega, Xie Zhenhua, inden deres første møde mandag. Foto: Valerie Volcovici/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb