USA's udenrigsminister siger, at russiske missiler truer Europa. De skal væk, ellers forlader USA traktat.
Et samlet Nato står bag USA, som har konstateret, at Rusland ikke lever op til en traktat om våbenkontrol (INF), der blev indgået i slutningen af 1980'erne.
Ruslands brud på aftalen er en meget konkret trussel mod Europa, har Nato slået fast, da præcisionsmissiler med meget kort varsel kan ramme europæiske byer. Missilerne kan også bære atomvåben.
- Vi støtter fuldt ud USA's fund, at Rusland ikke lever op til forpligtelser i INF-traktaten, skriver landene i en erklæring.
Erklæringen følger et møde mellem medlemslandenes udenrigsministre tirsdag i Bruxelles.
Traktaten fra 1987 forbyder USA og Rusland at opsætte mellemdistancemissiler på land med en rækkevidde fra 500 til 5500 kilometer.
Rusland hævder fortsat, at landet ikke har missiler, der er i strid med INF.
Men Rusland lyver, siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Det mobile russiske missilsystem er "en trussel mod Europa", konstaterer han på et pressemøde.
Ifølge udenrigsministeren har USA i mindst 30 tilfælde taget spørgsmålet op med Rusland. Men hver gang har svaret været det samme.
- Russerne har sagt, at de ikke anede, hvad vi talte om, siger Pompeo.
Da USA i 2017 fremlagde meget konkrete beviser, blev forklaringen ifølge Pompeo ændret i Moskva.
- Først i 2017 indrømmede Rusland, og de ændrede dækhistorien fra missilet, der ikke eksisterer, til missilet, der ikke er i strid med traktaten, siger han.
Traktaten om våbenkontrol har på det seneste været et ligegyldigt papir, mener den danske udenrigsminister, da Rusland ifølge USA længe har handlet i strid med indholdet.
- Der er brugt lang tid på at få russerne til først at erkende og efterfølgende at få det vendt rundt og få pillet de systemer ned. Det har de ikke svaret på. Derfor kommer den klare melding fra Nato i dag, og den bakker jeg selvfølgelig helt op om, siger Anders Samuelsen (LA).
USA har givet Rusland 60 dage til at få pillet systemerne ned. Sker det ikke, vil amerikanerne forlade traktaten. Det vil ske med en karensperiode på seks måneder.
Med andre ord kan Europa allerede i løbet af næste år stå i en situation, hvor USA og Nato opsætter mellemdistancemissiler i Europa.
- Vi er nødt til at reagere på, hvad der sker derover. Jeg har ingen konklusioner på, hvad konsekvensen helt præcist bliver, siger Samuelsen.