Annonce
Udland

USA planlægger flere dages afsked med McCain

Det Hvide Hus flagede søndag på halv, efter nyheden om John McCains død blev offentliggjort. Foto: Joshua Roberts/Reuters

Kisten med senator John McCain står i den kommende uge i både Arizona og kongresbygningen i Washington.

To tidligere præsidenter ventes at tale, når den politiske veteran John McCain stedes til hvile.

Begravelsesplanerne for senatoren, der efter længere tids sygdom døde lørdag klokken 16.28 amerikansk tid, er ved at tage form. Selve begravelsen finder sted på søndag ved en privat ceremoni.

McCain æres med en begravelsesprocession, der bringer hans kiste fra delstaten Arizona til den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor amerikanerne får mulighed for at vise ham en sidste respekt.

To kilder i Det Hvide Hus oplyser søndag til nyhedsbureauet AP, at McCains familie har bedt om, at præsident Donald Trump ikke deltager i begravelsen. De to har mange gange været på kant med hinanden.

Vicepræsident Mike Pence ventes at repræsentere regeringen.

Desuden havde McCain inden sin død bedt om, at ekspræsidenterne George W. Bush og Barack Obama blev inviteret til hans begravelse. Begge stod i vejen for McCains egne ambitioner om at blive præsident.

- At bede dem tale ved din begravelse og at de er beærede af den mulighed, siger alt, hvad du har behov for at vide, siger Jeff Flake, republikansk senator fra Arizona.

McCains kontor skriver på hans officielle hjemmeside, at hans kiste vil stå i kongresbygningen i Arizona på onsdag, i North Phoenix Baptist Church torsdag og i Kongressen i Washington senere på ugen.

Alle tre steder er der åbent for offentligheden, så almindelige amerikanere har mulighed for at se kisten og tage afsked med den politiske sværvægter.

Lørdag vil der være en ceremoni i Washington National Cathedral, inden McCain søndag begraves ved det amerikanske flådeakademi i Annapolis, Maryland.

Det er ved ceremonien i Washington National Cathedral, at Barack Obama og George W. Bush ventes at være blandt talerne.

I kongresbygningen i Washington kommer McCains kiste til at stå i det runde, udsmykkede rum, der forbinder Senatet med Repræsentanternes Hus.

Det er hovedsageligt præsidenter, soldater og politikere, der bliver æret med castrum doloris.

I Danmark fik borgerne tidligere på året mulighed for at tage afsked med prins Henrik, da hans kiste stod castrum doloris efter hans død i februar.

  • Flag flies at half-staff in honor of Senator John McCain (R-AZ) at the White House in Washington
    Det Hvide Hus flagede søndag på halv, efter nyheden om John McCains død blev offentliggjort. Foto: Joshua Roberts/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem