Annonce
Udland

USA's ældste højesteretsdommer er død af kræft

USA's ældste højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, er død fredag i en alder af 87 år. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Ruth Bader Ginsburg er død af kræft. Det kan få stor betydning for sammensætningen af USA's højesteret.

USA's ældste højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, er død fredag lokal tid efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 87 år.

Det oplyser højesteretten i en meddelelse.

Ginsburg er død af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom i bugspytkirtlen. Hun døde i sit hjem i Washington D.C. omgivet af venner og familie, skriver højesteretten i meddelelsen.

- Vores nation har mistet en jurist af historisk karakter, siger Højesterets chefdommer, John Roberts.

Store dele af USA har længe holdt øje med den 87-årige højesteretsdommers helbred.

Hun var en del af et liberalt mindretal ved domstolen, der består af ni dommere - fem konservative og fire liberale.

Hendes dødsfald betyder, at præsident Donald Trump muligvis får en chance for at udpege endnu en kandidat til domstolen.

Han har allerede udpeget to konservative dommere til Højesteret i sin embedsperiode. Det drejer sig om Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch.

Sker det, kan Donald Trump sende USA's højesteret i en mere konservativ retning i mange år fremover, da højesteretsdommere bliver udnævnt for livet.

Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, skriver fredag på Twitter, at Ginsburgs stilling først bør blive besat efter præsidentvalget 3. november.

Ifølge det amerikanske medie NPR håbede Ginsburg at leve længe nok til at se en anden præsident end Donald Trump i Det Hvide Hus.

Få dage før sin død skulle hun således have sagt til sit barnebarn Clara Spera, at hendes "inderligste ønske" var ikke at blive erstattet, før en ny præsident var på plads, skriver mediet.

Ginsburg har flere gange kritiseret Trump i skarpe vendinger.

Højesteretsdommere spiller en stor rolle i at forme amerikansk politik inden for emner som abort, LGBT-rettigheder, religionsfrihed, dødsstraf, og hvor meget magt præsidenten skal have.

Det var for eksempel Højesteret, der i 2015 besluttede at gøre det tilladt for homoseksuelle at gifte sig i hele USA.

Ruth Bader Ginsburg blev udnævnt til USA's Højesteret i 1993. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til lidt af et ikon for liberale i USA.

Ginsburg har en længere sygdomshistorik bag sig, og hun har gennemgået kræftforløb i 1999, 2009, 2018 og 2019.

17. juli i år oplyste hun så, at hun fik kemoterapi, efter at en kræftsygdom i leveren var vendt tilbage.

  • FILE PHOTO: U.S. Supreme Court Justice Ruth Bader Ginsburg participates in taking a new family photo with her fellow justices at the Supreme Court building in Washington
    USA's ældste højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, er død fredag i en alder af 87 år. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing