Annonce
Udland

USA's finansminister: Vacciner er bedste hjælp til global økonomi

USA's finansminister, Janet Yellen, vil have verdens rigeste lande til at bakke op om vaccinesamarbejdet Covax. Et globalt vaccinationsprogram mod coronapandemien er den bedste hjælp, man kan give den globale økonomi, siger hun på G20-mødet torsdag. (Arkivfoto) Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix

USA's finansminister vil øge det globale samarbejde om vacciner og hjælpepakker, skriver hun til G20-kolleger.

Verdens rigeste lande bliver nødt til at arbejde sammen om dels at holde økonomien oppe under coronakrisen, og dels at hjælpe fattige lande med at få coronavacciner.

Det siger USA's finansminister, Janet Yellen.

- Ingen nation kan alene erklære sejr over disse kriser, skriver hun i et brev til G20-landenes finansministre, der holder virtuelt møde torsdag.

- Denne tid kræver handling og multilateralisme, tilføjer Yellen.

Den første opgave er at få stoppet coronavirusset med vacciner, lyder det fra den amerikanske finansminister.

Flere udviklingslande har kritiseret de rigere lande for at hamstre vacciner, så der ikke er nogen til de fattigere lande. En lignende kritik er kommet fra blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF).

Janet Yellen advarer om, at en ulige fordeling af vacciner kan føre til yderligere tab af liv og forsinke en genopretning af økonomien.

Hun beder de øvrige lande i G20-samarbejdet om at "øge deres støtte til de høje, uindfriede behov" i globale vaccinesamarbejder som Covax.

- Et hurtigt og ægte globalt vaccinationsprogram er den stærkeste stimulus, vi kan give den globale økonomi, skriver Yellen.

Hun advarer samtidig om, at det vil være en fejl, hvis regeringer rundt om i verden stopper de hjælpepakker, de har brugt for at holde økonomierne oven vande. I stedet er tiden nu inden til at "satse stort", siger Yellen.

I USA er Kongressen ved at drøfte en stor hjælpepakke på 1900 milliarder dollar, som præsident Joe Biden har foreslået.

- Vi må fortsat yde økonomisk hjælp til vores borgere og bygge en bro til afslutningen af pandemien, skriver Yellen.

- Hvis der nogensinde har været en tid til at satse stort, er det nu.

Hun bakker også op om et forslag om at hjælpe lavindkomstlande økonomisk. Det vil "fremme deres meget tiltrængte bestræbelser inden for sundhed og økonomisk genopretning", skriver Yellen.

  • Yellen Economy
    USA's finansminister, Janet Yellen, vil have verdens rigeste lande til at bakke op om vaccinesamarbejdet Covax. Et globalt vaccinationsprogram mod coronapandemien er den bedste hjælp, man kan give den globale økonomi, siger hun på G20-mødet torsdag. (Arkivfoto) Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing