Kreditvurderingsinstitutet udtaler sig negativt om USA's gæld, og Wall Street reagerer med fald.
Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors sender en kedelig besked i nakken på den amerikanske regering og landets politikere. Udsigten til, at USA kan håndtere sin enorme gæld, er "negativ", hedder det.
Det førte øjeblikkeligt til kursfald på Wall Street, der var nede med knap halvanden procentpoint.
Standard & Poors mener, at den amerikanske regering mistolker sine egne evner til at løse landets gældsproblemer.
Det blev kort efter modsagt af det amerikanske finansministerium.
- Vi mener, at S&P's negative prognose undervurderer de amerikanske lederes evne til at samle sig for at gøre noget ved de svære finansielle udfordringer, nationen står over for, hedder det i en erklæring.
/ritzau/AFP