Annonce
Udland

USA skyder gang i valgdag og potentiel gyser over flere dage

Vælgere på den amerikanske østkyst er i gang med at afgive deres stemmer. Her er det vælgere i delstaten Connecticut, der står klar til at stemme. I Connecticut er det hovedsageligt posten som delstatens guvernør, der er i spil. Foto: Michelle Mcloughlin/Reuters

Hvis valget til Repræsentanternes Hus skal afgøres på USA's vestkyst, kan der gå dage, før resultatet er klar.

Valgstederne på den amerikanske østkyst er klokken 12 dansk tid åbnet for, hvad der muligvis kan blive en flere dage lang gyser af et midtvejsvalg i USA.

Der kan risikere at gå lang tid, før vælgerne på østkysten og i resten af USA finder ud af, hvad det endelige resultat bliver i Repræsentanternes Hus, der er det ene af Kongressens to kamre.

I delstaterne Washington og Californien er flere af sæderne i Repræsentanternes Hus i den grad i spil. Og her kan resultaterne lade vente på sig.

Det siger Todd Donovan, der er professor i statskundskab ved Western Washington University.

- Jeg kan se et scenarie, hvor vi må vente en uge eller lignende på at få nogle af resultaterne, siger han.

- Det uheldige er, at jo længere tid det tager, jo mere tror folk, at der foregår noget forkert. Men jo længere tid det tager, jo mere sandsynligt er det, at du får præcise resultater.

I Washington og Californien må vælgerne stemme via brev. Brevet skal blot være stemplet senest på valgdagen for at være gyldigt. Det kan dog være et par dage undervejs, før det når frem til stemmestederne.

I de to delstater er en række kredse til Repræsentanternes Hus på spil.

Hvis de kredse ender med at blive afgørende for, om Repræsentanternes Hus bliver kontrolleret af demokraterne eller republikanerne, er det ikke sikkert, at et endeligt resultat er klar før om et par dage.

I første omgang vil fokus rette sig mod de områder i den østlige del af USA, hvor der er meget på spil. Et af de områder er omkring storbyen Miami i delstaten Florida.

Her har avisen Miami Herald talt med vælgere, der stod i kø til et valgsted.

I Florida peger målingerne på et tæt valg om guvernørposten i staten, det ene af delstatens sæder i Senatet samt om en række pladser i Repræsentanternes Hus.

I Miami stod den 68-årige pensionist Tom Harrison nummer to i køen til sit stemmested.

- Jeg Trump'er hele vejen gennem stemmesedlen. Det handler mest om at beholde den retning, tingene har nu. Jeg kan lide den vej, det hele bevæger sig, siger han til Miami Herald.

Ud over folkevalgte er lang række initiativer på stemmesedlen. Dem har Tom Harrison tænkt sig at tage stilling til, når han står i stemmeboksen.

Adspurgt fortæller han Miami Herald, at han stemmer ved samtlige valg og får sine nyheder fra YouTube-videoer.

  • Voters line up at a voting station in Wolcott, Connecticut
    Vælgere på den amerikanske østkyst er i gang med at afgive deres stemmer. Her er det vælgere i delstaten Connecticut, der står klar til at stemme. I Connecticut er det hovedsageligt posten som delstatens guvernør, der er i spil. Foto: Michelle Mcloughlin/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem