USA tabte en halv billion kroner i juli

76,9 milliarder dollar. Omtrent 503 milliarder kroner. Eller på jævnt dansk: En halv billion kroner.

Beløbet er det underskud, som den føderale stat i USA har noteret for juli måned. Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Underskuddet er resultatet af den føderale stats indtægter og udgifter. De enkelte delstaters økonomi er dermed ikke regnet med.

AP har hentet tallene i en rapport fra det amerikanske finansministerium, der skriver, at staten i USA i de første ti måneder af sit regnskabsår har indkasseret et minus på 684 milliarder dollar - eller omkring 4,5 billioner kroner. Det vil i så fald være det største underskud i seks år.

Det er en stigning på 20 procent fra samme periode sidste regnskabsår, noterer AP. Regnskabsåret for den føderale stat i USA udløber 30. september.

Den amerikanske økonomi er ellers præget af lav arbejdsløshed, og indtægterne er egentlig også steget med en procent på trods af at et stort fald i indtægten fra selskabsskatter.

Ifølge den rapport, AP fredag gengiver, er indtægterne fra selskabsskat i USA faldet med 20 procent i dette regnskabsår sammenlignet med sidste.

En del af det kan kobles til den skattereform, som et flertal i Kongressen vedtog med godkendelse fra præsidenten, Donald Trump. Den medførte ifølge Bloomberg skattelettelser for 300 milliarder dollar i det indeværende regnskabsår.

Til gengæld har der været vokseværk på udgiftssiden, som er vokset 4,4 procent. Her er særligt to poster vokset ifølge AP. Den ene er de penge, som Kongressen tidligere på året vedtog at bruge på nye militærprojekter.

Den anden er stadigt voksende udgifter til statsgælden.

I sidste måned opjusterede den amerikanske regering sit estimat over underskuddet på statsbudgettet. Nu forventes underskuddet igen at vokse over en billion dollar - cirka 6,5 billioner kroner.

Det forventes at forblive i det leje til og med 2022.

Den eneste gang underskuddet har været oppe i det leje var fra og med 2009 til og med 2011.

Dengang forsøgte præsident Barack Obama at pumpe gang i den amerikanske økonomi med skattelettelser, et øget statsforbrug og en redningspakke til bankerne under det, amerikanerne kalder "den store recession".