Annonce
Udland

USA tager hul på det lange farvel til McCain

Den amerikanske senator John McCains enke, Cindy, og deres sønner James (nr. tre fra højre) og John (t.h.) følger senator McCains kiste ind i kongresbygningen i Phoenix, Arizona, hvor kisten vil være fremvist onsdag. Foto: Brian Snyder/Reuters

Fem dage med mindehøjtideligheder og afsked med Arizonas senator John McCain er gået i gang.

Familie, venner og almindelige vælgere i den amerikanske delstat Arizona samles onsdag i kongresbygningen i Phoenix for at tage afsked med den republikanske senator John McCain, der døde lørdag i en alder af 81 år.

Dagen blev indledt med en privat mindehøjtidelighed i kongresbygningen, hvor McCains kiste er placeret.

- Han viede sit liv til at tjene sit land, sagde den tidligere Arizona-senator Jon Kyl i en tale ved ceremonien, hvor John McCains enke, Cindy, og parrets børn var til stede.

- Når han så udfordringer mod landets institutioner eller værdier, kæmpede han for at beskytte dem, sagde Kyl.

McCains kiste blev kørt til kongresbygningen i en sort vogn, der var eskorteret af fire politimotorcykler.

En æresvagt bestående af krigsveteraner, politifolk og andre embedsmænd tog imod kisten, der var svøbt i det amerikanske flag.

Inde i kongresbygningen gik Cindy McCain og parrets børn op til kisten for at tage en sidste afsked med deres mand og far, der ville være fyldt 82 år onsdag.

Senere på eftermiddagen er kongresbygningen åben for alle, der vil vise den mangeårige senator en sidste respekt.

McCain er kun den tredje person i Arizona, der i løbet af de seneste 40 år har ligget i såkaldt castrum doloris, det vil sige med officiel fremvisning af kisten.

Samme ære blev vist den tidligere senator Marilyn Jarrett i 2006 og OL-guldvinder Jesse Owens i 1980.

Torsdag morgen vil John McCains kiste blive bragt videre til North Phoenix Baptist Church. Her vil der være mindehøjtidelighed med deltagelse af blandt andre tidligere vicepræsident Joe Biden.

Derpå vil McCains kiste blive fløjet til den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor den fredag fremvises i kongresbygningen. Senere er der mindehøjtidelighed i Washington National Cathedral.

Søndag begraves McCain ved en privat ceremoni i delstaten Maryland.

Et af de familiemedlemmer, der ventes at deltage i mindehøjtidelighederne i Washington og begravelsen i Maryland på søndag, er McCains gamle mor, Roberta McCain, på 106 år.

  • U.S. Senator John McCain''s wife Cindy and their sons James and John follow Senator McCain''s casket into the Arizona State Capitol where he will lie in state in Phoenix
    Den amerikanske senator John McCains enke, Cindy, og deres sønner James (nr. tre fra højre) og John (t.h.) følger senator McCains kiste ind i kongresbygningen i Phoenix, Arizona, hvor kisten vil være fremvist onsdag. Foto: Brian Snyder/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem