Annonce
Udland

Usædvanlig varme får Grønlands tykkeste is til at smelte

Det kan få konsekvenser for for eksempel isbjørnene, at havis ud for Grønlands nordkyst, som forskere ellers har anset for at være meget solid, nu er begyndt at smelte, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden. Foto: Mario Hoppmann/arkiv/Ritzau Scanpix

Havis nord for Grønland er begyndt at smelte og drive væk. Det blev ellers anset af forskere som meget solidt.

Efter to usædvanligt varme perioder er den ældste og tykkeste is i Arktis begyndt at smelte og drive væk fra kysten. Det skriver den britiske avis The Guardian og TV2.

Isen ud for Grønlands nordkyst er ellers normalt så stabil, at forskere tidligere har regnet med, at den ville være det allersidste stykke havis, der ville begynde at smelte som følge af klodens stigende temperaturer.

- Det er ikke set før, at den del af havet har åbnet sig op, siger den danske professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, der leder det norske center for klimaforskning, Nansen-centret i Bergen, til TV2.

Ifølge flere eksperter, som de to medier har talt med, er isen begyndt at smelte først efter en periode i februar, hvor temperaturen helt usædvanligt lå på plusgrader i en periode på ti dage. Normalt er temperaturen under minus 20 grader.

Ifølge Rasmus Tage Tonboe, der er ekspert i is på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), skyldes fænomenet usædvanligt varme vinde sydfra.

- Den stærke og varme vind blæste isen væk fra land, så der blev dannet en åbning med klart vand mellem kysten og havisen. Senere, da kulden vendte tilbage, blev der igen dannet is her, men den var tyndere end før, siger Rasmus Tage Tonboe til TV2.

Det samme skete i sidste uge, hvor en rekordhøj temperatur på 17 grader blev målt.

Det har betydet, at isen er drevet længere væk fra kysten end nogensinde registreret, siden satellitter begyndte at overvåge isen i 1970'erne.

Ifølge DMI er det et isoleret vejrfænomen, der har forårsaget de usædvanlige hændelser. Men hvis temperaturen stiger med globale klimaforandringer, vil risikoen stige for, at det vil ske igen.

- Hændelsen er et vejrfænomen, hvor vinden har blæst isen væk fra kysten, og varmen har holdt åbningen åben. Men vi må forvente, at bliver klimaet varmere, vil samme hændelse kunne ske igen, siger Till Rasmussen, forsker ved DMI.

Udviklingen vækker voldsom bekymring hos WWF Verdensnaturfonden.

- Vi taler altså om det sidste lille område, hvor forskerne troede, at der stadig ville være havis om sommeren helt frem til 2050. Det, der skulle have været Arktis' dyrelivs sidste helle, er begyndt at forsvinde nu, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg.

Han understreger, at udviklingen kan gå ud over en række dyr, som er afhængige af, at der er is hele sommeren, når de skal finde føde.

- Det er for eksempel hvidhvaler, narhvaler og isbjørne, som fanger sæler ved iskanten, siger han.

  • FILES-CLIMATE-WARMING-ARCTIC-ENVIRONMENT
    Det kan få konsekvenser for for eksempel isbjørnene, at havis ud for Grønlands nordkyst, som forskere ellers har anset for at være meget solid, nu er begyndt at smelte, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden. Foto: Mario Hoppmann/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem