Annonce
Udland

Utah-dommer: Forbud mod homoægteskaber holder ikke

Endnu en amerikansk delstat tillader nu personer af samme køn at blive gift.

En forbundsdommer i Utah har fredag afgjort, at en lov, som vælgerne i den konservative delstat vedtog i 2004, krænker homoseksuelle pars rettigheder i forhold til den amerikanske forfatning.

Få timer efter begyndte myndighederne i hovedstaden Salt Lake City at udstede vielsesattester til par af samme køn, skriver Associated Press.

Dommer Robert J. Shelby konkluderer, at delstaten har været ude af stand til at påvise, at homoseksuelle ægteskaber på nogen måde påvirker traditionelle ægteskaber.

Han fastslår også, at statens forbehold og bekymringer er utilstrækkelige til at retfærdiggøre et forbud mod homoseksuelle ægteskaber.

Utah er hjemsted for mormonkirken og kendt som en af de mest konservative af de 50 amerikanske delstater.

Statens advokater forsvarede den hidtidige lovgivning med, at den fremmer statens interesse i "ansvarlig forplantning" og den "optimale form for børneopdragelse".

Retssagen var rejst af tre homoseksuelle par. Et af parrene er legalt blevet gift i Iowa, og ønsker, at ægteskabet også skal anerkendes af myndighederne i Utah.

I adskillige andre delstater er lignende retssager undervejs, men sagen i Utah er blevet fulgt med stor opmærksomhed på grund af statens historiske modstand mod homoseksuelle ægteskaber.

Utah er hjemsted for mormonerne, som sværger til det traditionelle familiemønster. Ægteskabet mellem mand og kvinde er en hjørnesten i trosretningen og familien anses for at være en evig institution.

Afgørelsen i Utah kommer dagen efter, at højesteretten i New Mexico enstemmigt besluttede, at to personer af samme køn skal have lov til at gifte sig.

Utah er den 18. delstat, der legaliserer homoægteskaber.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem