Annonce
Udland

Vaccinevagthund vil lade Pfizer udvide - gavner EU

Pfizer-fabrikken, der fremstiller vacciner mod covid-19, ligger i den belgiske by Puurs, der er provins til byen Antwerpen. (Arkivfoto). Foto: Wim Daneels/Pfizer/Ritzau Scanpix

Lægemiddelagentur vurderer, at udvidelse vil få "betydelig og øjeblikkelig" virkning på leverancer i Europa.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler at give Pfizer tilladelse til at udvide vaccineproduktionen på selskabets fabrik i den belgiske by Puurs.

Det ventes at få en "betydelig og øjeblikkelig virkning" på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Det er både produktionsfaciliteterne til at skabe vaccinen og til at fylde den på glas, der anbefales at blive udvidet.

Vaccinen er udviklet af Pfizer og BioNTech.

- EMA's beslutning bekræfter, at Puurs-fabrikken er i stand til vedvarende produktion af højkvalitetsvacciner, og det gør det muligt for Pfizer/BioNTech at øge antallet af vacciner, der bliver produceret i Belgien, skriver EMA.

EMA kan komme med anbefalinger, hvorefter EU-Kommissionen skal træffe den endelige afgørelse. Det er samme proces, når en vaccine skal godkendes. Samtlige coronavacciner, som EMA har anbefalet, er kort efter blevet godkendt at kommissionen

Det fremgår ikke af EMA's pressemeddelelse, hvor mange doser yderligere Pfizer kan få tilladelse til at producere. Det er indtil videre uvist, hvilken betydning EMA's anbefaling kan få for Danmark.

Anbefalingen om udvidelse af fabrikken understøtter Pfizers bestræbelser på at producere over 2,5 milliarder doser i 2021, oplyser Pfizers danske afdeling i en skriftlig kommentar. I svaret oplyses det ikke, hvor meget Pfizer konkret vil kunne løfte produktionen med som følge af anbefalingen.

Statens Serum Institut oplyser tirsdag aften, at det "på nuværende tidspunkt" ikke kan sige noget om betydningen.

Den danske vaccinationsindsats er ganske afhængig af Pfizer-vaccinen. 85 procent af de vacciner, der er givet i Danmark, har været fra Pfizer.

Pfizers rolle er blevet endnu mere afgørende, efter at vaccinationskalenderen tirsdag blev opdateret med information om, at der ikke kommer så mange Moderna-vacciner som ventet. Moderna er den anden af de to vacciner, der i øjeblikket er i brug i Danmark.

Moderna forventes at levere over 150.000 færre vaccinedoser om ugen i juli og august i forhold til den hidtidige forventning fra de danske sundhedsmyndigheder.

Ser man på den danske vaccinationskalender, er der flere gange blevet rykket rundt på tingene, blandt andet på grund af svigtende Pfizer-leverancer.

I marts blev kalenderen eksempelvis ændret mærkbart, da Pfizer meddelte, at der kunne leveres langt færre vacciner end ventet. Leverancerne er dog de seneste måneder kommet op i tempo.

Tirsdagens opdaterede vaccinationskalender viser, at Sundhedsstyrelsen nu tror, at alle i Danmark er færdigvaccineret 12. september. Det er to uger senere end tidligere ventet.

EMA-pressemeddelelse
  • Covid-19 vacciner klargøres hos Pfizers fabrik i Puurs, Belgien
    Pfizer-fabrikken, der fremstiller vacciner mod covid-19, ligger i den belgiske by Puurs, der er provins til byen Antwerpen. (Arkivfoto). Foto: Wim Daneels/Pfizer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år