Annonce
Udland

Vanæret soldat giver forklaring i omstridt retssag i USA

Bowe Bergdahl (til højre) forlader retssalen i Fort Bragg mandag. Her gav Bergdahl en uforbeholden undskyldning til de soldater, der blev såret under eftersøgningen af ham i 2009. Foto: /ritzau/AP/Andrew Craft

Præsident Donald Trumps kommentarer i sag om deserteret soldat kan nedbringe straffen, siger dommer.

Den amerikanske soldat Bowe Bergdahl indtog vidneskranken i en højt profileret retssag mandag.

Her gav Bergdahl en uforbeholden undskyldning til de soldater, der blev såret under eftersøgningen af ham i 2009.

Bergdahl deserterede i 2009, mens han var i Afghanistan. Han blev senere taget til fange af Taliban.

- Jeg begik en forfærdelig fejltagelse. Det er ikke nok, at jeg siger, at jeg er ked af det, sagde den 31-årige soldat.

Hans udtalelser markerede åbningen af forsvarsadvokaternes sag.

Bergdahls advokater led et nederlag, efter at militærdommer Jeffery Nance tidligere mandag sagde, at præsident Donald Trump ikke har skadet Bergdahls chancer for en fair retssag.

Præsidenten har kaldt Bergdahl for en "uduelig forræder", der burde henrettes. De ord faldt under valgkampen før præsidentvalget sidste år.

Men Jeffery Nance sagde mandag, at Trumps kommentarer ikke har påvirket retssagen. Dommeren sagde til gengæld, at præsidentens kommentarer kan fungere som en formildende omstændighed i udmålingen af Bergdahls straf.

Altså kan det føre til en mildere straf for den tidligere soldat.

Han står ellers over for en mulig dom på livstid bag tremmer, efter at han 16. oktober erklærede sig skyldig i at desertere og agere uagtsomt over for fjenden.

Bergdahl forlod sin post i juni 2009. Han tilbragte de næste fem år i fangenskab, hvor han blev tortureret, misbrugt og vanrøgtet.

Han blev løsladt i 2014, efter at daværende præsident Barack Obamas administration havde forhandlet en udlevering.

Bergdahl fortalte blandt andet fra vidneskranken, at hans gidseltagere låste ham inde i et bur, efter at han kortvarigt var undsluppet.

Han fik for lidt vand, mad og søvn, og han blev tvunget til at se videoer af folk, der blev halshugget.

- I årevis kunne jeg intet andet end at vente på om den næste person, der kom gennem døren, ville henrette mig, sagde han.

Oversergent Mark Allen, der er den soldat, som blev værst såret under eftersøgningen af Bergdahl, fik en svær hjerneskade, der betyder, at han ikke kan snakke eller gå.

Skaden indtraf, da han blev skudt i hovedet under en mission i juli 2009.

Hans kone, Shannon Allen, var anklagemyndighedens sidste vidne mandag.

- Jeg er hans sygeplejerske i stedet for at være hans kone, sagde hun fra vidneskranken.

  • Bergdahl Sentencing
    Bowe Bergdahl (til højre) forlader retssalen i Fort Bragg mandag. Her gav Bergdahl en uforbeholden undskyldning til de soldater, der blev såret under eftersøgningen af ham i 2009. Foto: /ritzau/AP/Andrew Craft
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele