Varmt vejr i Arktis hæmmer afgrøder i USA

Usædvanligt høje temperaturer i Arktis har ført til koldere vintre og koldere forår længere mod syd.

Det har mindsket høstudbyttet i dele af USA og Canada, viser en ny forskningsrapport, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.

- Vores undersøgelser viser for første gang en tilsyneladende forbindelse mellem arktiske temperaturvariationer og produktiviteten i landbruget på sydligere breddegrader, skriver forskerne bag rapporten.

De bekræfter ny forskning, som viser, at usædvanligt varme i Arktis i de seneste 30 år kan medføre hårdere vintre i nordlige dele af Nordamerika og Europa og svække nedbørsmængderne i sydlige dele af USA.

Når temperaturen stiger i Arktis, smelter der mere havis om efteråret. Det påvirker den atmosfæriske cirkulation, så der strømmer mere kold luft fra nord i vintermånederne.

Når disse fortsætter ind i foråret, så påvirker det afgrøder, som bliver mere sårbare for skader og dårlig vækst.

Hårdere vintervejr reducerer også planternes kapacitet til at optage CO2, fremhæver forskerne.

I løbet af 30 år har varme arktiske perioder hindret planter i at absorbere omkring 370 millioner ton CO2, hvilket er den samme mængde, som udledes af Frankrig eller Australien over et år ifølge forskernes beregninger.

Forskerteamet, som ledes af Jin-Soo Kim, har analyseret havtemperaturer målt i Beringsstrædet mellem Sibirien og Alaska.

År med højere arktiske temperaturer har vist en sammenhæng mellem usædvanlige luftstrømme over Alaska. Det har medført væsentlig nedkøling af det meste af Nordamerika samt mere tørt vejr sydpå.

Planter i tempererede zoner fik 14 procent lavere kapacitet til at optage CO2 i disse perioder, viser undersøgelserne. Høstudbyttet i Nordamerika blev nogle steder reduceret med en til fire procent.