De 1,2 milliarder katolikker verden over får måske en ny pave lidt før end forventet.
Vatikanet oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er mulighed for at få valgt en ny pave før 15. marts.
Det er ellers den dato, Vatikanet tidligere selv har sat for den næste såkaldte konklave. Her har 117 kardinaler stemmeret i valget af det næste katolske overhoved.
Ifølge proceduren skal konklaven holdes 15 til 20 dage efter pavens afgang.
Den eneste betingelse for at få valgt pave Benedikt XVI's efterfølger er, at der er kardinaler nok til stede i Rom, lyder det nu fra Vatikanets talsmand Federico Lombardi.
Dermed åbner Vatikanet op for muligheden for at sætte fart på processen med at få valgt den næste pave, som efter planen skal være tiltrådt inden påskehøjtiden.
Forklaringen lyder, at omstændighederne er anderledes denne gang, fordi der ikke er tale om en død pave, men derimod om en pave, der selv har trukket sig fra posten.
Pave Benedikt XVI overraskede alt og alle, da han mandag i en tale i Vatikanet på latinsk bebudede, at han træder tilbage. Selv den nærmeste inderkreds var ikke klar over den 85-årige tyskfødte paves planer om at gå på pension 28. februar.
Efter sin afgang vil den tidligere pave flytte til en sommerresidens, Castel Gandolfo, nær Rom. Herefter vil han bosætte sig i et kloster på vatikansk grund, som først skal renoveres.
Pavens uventede afgang har åbnet op for spekulationer og positioneringer i magtkampen om, hvem der bliver katolikkernes næste overhoved.
Langt de fleste katolikker bor i Asien, Afrika og Latinamerika, men det skal ikke udelukke de europæiske kandidater til posten, understreger kardinal Velasio De Paolis, der selv er fra Italien, som gennem århundreder har stillet med langt de fleste paver.
- Konklavet skal stemme ud fra personen, ikke hvor i verden han kommer fra. På trods af troens krise i Europa, har vi stadig en masse at tilføre til kirken, siger De Paolis ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den nye pave skal vælges med to tredjedeles flertal blandt de andre kardinaler.
/ritzau/