Venezuelas præsident, Hugo Chavez, blev i mange vestlige regeringskontorer betragtet som en skør kugle og en provokatør.
Han omgav sig med venner som Syriens præsident Bashar al-Assad, Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad og Libyens afdøde leder Muammar Gaddafi.
Og fra talerstolen langede han ofte ud efter ærkefjenden, USA, og sagde det højt, som mange af hans allierede tænkte - mest legendarisk er måske hans bemærkning om, at der "lugtede af svovl" på den talerstol, Chavez betrådte kort efter den daværende amerikanske præsident George W. Bush.
Men tirsdag blev verden en farverig politiker fattigere. Hugo Chavez døde efter en længere kamp mod kræft.
Han blev 58 år.
Den flamboyante præsident stod gennem 14 år i spidsen for et land, der i løbet af hans regeringstid blev skarpt polariseret for og imod ham.
Oppositionen betragtede Chavez som en diktator og gav ham skylden for, at omfattende voldskriminalitet, korruption og inflation har taget fart under hans styre.
Middel- og overklassen var utilfredse med, at den venstrepopulistiske Chavez søsatte en lang række velfærdsprogrammer og især tilgodeså de venezuelanere, der har lavest indkomst.
Men i Venezuelas slumkvarterer og blandt de fattige på landet forgudede de den bralrende Chavez, som ved hjælp af landets olierigdomme skaffede dem arbejde, sundhedsprogrammer og uddannelse.
Blandt hans tilhængere opstod der en personkult omkring "Comandante", som han blev kaldt. Den kult har hans politiske allierede på det seneste bygget videre på i et forsøg på at skabe en ny politisk ideologi - chavizmen - der kunne bestå efter Chavez' død.
Sine år ved magten brugte Chavez ikke mindst til at skaffe sig selv og sine endnu mere magt, blandt andet ved at forlænge præsidentperioden fra fem til seks år og ved at ændre forfatningen, så han kunne genvælges i det uendelige.
Chavez blev første gang blev valgt til præsident i 1998 med 56,5 procent af stemmerne. Han tiltrådte i 1999.
Forinden havde han forsøgt at indtage præsidentposten gennem et militærkup i 1992. I stedet kom han to år i fængsel, hvor han til gengæld blev en slags symbol for kampen mod korruption under det tidligere styre.
Selv blev han som præsident udsat for et kup i 2002, som både erhvervsfolk og fagforeninger støttede.
Kun to dage senere var han imidlertid tilbage på posten som præsident, selvom USA og Spanien hurtigt havde anerkendt de nye, men kortvarige magthavere.
Chavez var oberst af rang og har studeret ved militærakademiet i hovedstaden, Caracas, hvor han også har læst politik på universitetet.
Han var erklæret socialist i den lejr, hvor også Cuba, Bolivia, Nicaragua og Ecuador hører hjemme, og det lykkedes Chavez at placere sig som en central figur i gruppen af latinamerikanske lande.
Her har han arbejdet på at skabe samling mellem de latinamerikanske lande, både for at begrænse USA's indflydelse i regionen og for at sætte skub i en regional økonomisk udvikling, der i højere grad støttede de fattige.
På hjemmefronten har Chavez desuden nationaliseret en lang række selskabers aktiviteter indenfor blandt andet olieudvinding, stålindustri, elektricitetsproduktion, cementfremstilling og telefoni.
/ritzau/