Annonce
Udland

Venter på dommen: Sag mod ekspolitiker afsluttet i Kina

Retssagen mod den korruptionsanklagede tidligere toppolitiker Bo Xilai er afsluttet. Der er dog ikke afsagt dom endnu, og det er uklart, hvornår det sker.

Efter fem dages retsforhandlinger blev retten hævet mandag, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

- Domstolen i den østlige by Jinan vil afsige dommen på en dato, der endnu ikke er fastlagt, oplyser domstolen på Sina Weibo, som er en kinesisk pendant til Twitter.

Det var på forhånd ventet, at retssagen mod den tidligere så mægtige kinesiske toppolitiker, der er tiltalt for korruption og magtmisbrug, kun ville vare to dage, men Bo Xilai kom med et dramatisk forsvar.

Han afviste de anklager, der var rejst mod ham, og såede tvivl om det bevismateriale og de vidner, som anklagemyndigheden havde fundet.

Ingen udenlandske medier har kunnet følge sagen, og ingen uafhængige kilder har berettet om retssagens forløb. Mange iagttagere mener, at dommen på forhånd er givet og bliver dikteret af partiets ledere.

Den 64-årige bestikkelsesanklagede ekspolitiker erklærede sig i retten delvist skyldig i underslæb.

- Jeg føler, at jeg må tage noget af skylden for, at penge fra et byggeprojekt endte, hvor de gjorde, sagde han i retssalen med henvisning til, at pengene var gået ind på hans kone, Gu Kailais, bankkonto.

- Jeg er flov. Jeg var for uforsigtig, da der var tale om offentlige midler, sagde ekspolitikeren i weekenden ifølge den elektroniske kommunikation fra domstolen.

Retssagen har også været skueplads for et kompliceret forhold til konen Gu Kailai, som tidligere var en succesfuld advokat, men som sidste år blev dømt for drabet på den britiske forretningsmand Neil Heywood.

Det var drabssagen, der satte gang i korruptionsanklagerne mod Bo Xilai op til et større generationsskifte i toppen af det kommunistiske parti.

For to år siden blev den 64-årige politiker set som kandidat til det magtfulde syvmandsorgan i toppen af partiet.

Retssagen åbnede i sidste uge med, at Bo Xilai nægtede sig skyldig skyld i en bestikkelsessag, hvor han angiveligt skulle have modtaget flybilletter og andre ydelser fra en forretningsmand.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem