Annonce
Udland

Verdens første brinttog på skinner: Udleder kun vanddamp

Coradia iLint er det mundrette navn på det blå brinttog, der fremover skal suse igennem den nordtyske delstat Niedersachsen med en topfart på omkring 140 kilometer i timen. Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix

To brinttog tages mandag i brug i den nordtyske delstat Niedersachsen. Spændende projekt, mener DTU-professor.

En energiteknologisk verdenspremiere finder mandag sted i den nordtyske delstat Niedersachsen.

Her tages verdens første brinttog nemlig i brug. Det skriver firmaet bag togene, Alstom, i en pressemeddelelse.

Togene - som har en topfart på 140 kilometer i timen og er usædvanligt stille sammenlignet med almindelige tog - skal forbinde byerne Bremervörde, Cuxhaven, Bremerhaven og Buxtehude.

Projektet har interessante perspektiver, mener professor og sektionsleder ved DTU Energy Peter Vang Hendriksen.

- Det er en af de mulige veje til at gøre transportsektoren mere bæredygtig. Derfor synes jeg, at det er et meget spændende projekt, siger han.

Oven på toget opbevares brinten i tanke, og brændselsceller omdanner brint og ilt til elektricitet, som ved hjælp af en elektromotor får toget til at bevæge sig fremad.

Processen skaber vanddamp, som umiddelbart er ganske uskadeligt miljømæssigt, skriver det regionale tyske medie NDR.

Den brint, som togene benytter, er ifølge tyske Welt.de et biprodukt fra kemisk produktion.

Teknologien har dog fortsat nogle problemer i forhold til både økonomi og bæredygtighed, forklarer DTU-professoren.

- Meget af den brint, der benyttes i energisektoren kommer fra naturgas. Aktuelt arbejder man på at udvikle mere miljøvenlige alternativer baseret på elektrolyse, men der er endnu et stykke vej, siger Peter Vang Hendriksen.

- Al ny teknologi er dyr, og for disse tog er det store spørgsmål økonomien. Derfor bliver det spændende at se, hvordan regnestykket kommer til at se ud, når de har kørt et stykke tid.

Det franske selskab Alstom står i samarbejde med delstatsregeringen bag projektet.

Ifølge Alstom kører toget 1000 kilometer på en optankning. Det er nok til en dags brug på den omtrent 100 kilometer lange strækning.

Togene bliver i første omgang tanket op på en mobil brinttankstation, og senere vil man oprette et permanent anlæg til produktion af brint.

Firmaet selv kalder nyheden for en "revolution for fremtidens mobilitet".

Helt så begejstret er DTU-professoren ikke, men det er en teknologi, som også er interessant for Danmark.

- I Danmark er vi gået i gang med en elektrificering af jernbanenettet. Det er i mine øjne en fornuftig måde at få mere bæredygtig togdrift her i landet, siger han.

- Men der kan være dele af nettet, hvor elektrificering ikke kan betale sig, og her er både tog med batterier og brinttog en mulighed.

Søndag blev togene officielt indviet. Fra mandag kører to af slagsen rundt i den nordtyske delstat.

Frem mod 2021 vil Alstom producere i alt 14 brinttog, der skal bidrage til togdriften i området og på længere sigt erstatte dieseltog på skinnerne i området.

Tyskland har over de seneste år investeret flere milliarder i brintteknologi.

Delstaten Niedersachsen har ifølge det tyske nyhedsbureau dpa støttet projektet med godt 600 millioner kroner.

  • GERMANY-FRANCE-ECONOMY-TRANSPORT-ALSTOM-RAIL
    Coradia iLint er det mundrette navn på det blå brinttog, der fremover skal suse igennem den nordtyske delstat Niedersachsen med en topfart på omkring 140 kilometer i timen. Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem