Annonce
Udland

Vidne: Anholdelsen af George Floyd var unødvendig voldsom

Betjent sigtet for drab på sort mand under anholdelse overtrådte regler for magtanvendelse, siger overordnet.

Der blev brugt helt unødvendig magt under anholdelsen af den sorte mand George Floyd i Minneapolis sidste år.

Det siger Robert Zimmerman, en af de overordnede til den tidligere politimand Derek Chauvin, som er tiltalt for at have dræbt Floyd, i et vidneudsagn fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chauvin, som er hvid, blev afskediget fra politiet i Minneapolis, dagen efter at en video af hændelsen dukkede op.

På optagelsen ses Chauvin sidde oven på en døende Floyd, der er lagt i håndjern.

Den hårdhændede anholdelse og Floyds død udløste store protester i USA og andre lande mod politibrutalitet.

Ifølge Zimmerman, der er drabsefterforsker, overtrådte Chauvin politiets retningslinjer for anvendelse af magt, da han kastede den 46-årige Floyd til jorden og derefter pressede sit knæ mod hans hals i flere minutter.

- At tvinge ham ned på jorden med ansigtet nedad og lægge sit knæ på en hals i så lang tid er helt uhørt, siger Zimmerman, der har været del af politistyrken i Minneapolis siden 1985.

På anklagerens spørgsmål om, hvad han tænkte om, at Chauvin i omkring ni minutter pressede et knæ mod Floyds hals, svarer Zimmerman:

- Totalt unødvendigt. Hvis dit knæ er på en persons hals, kan det dræbe dem.

Den 45-årige Derek Chauvin har erklæret sig ikke skyldig i drab.

Anklagerne havde indkaldt Robert Zimmerman til at vidne for blandt andet at underminere et centralt punkt i sagen - Chauvins påstand om, at han overholdt reglerne og gjorde, som han havde lært i sin uddannelse som betjent.

Zimmerman var hjemme den 25. maj 2020, da han blev tilkaldt til det sted, hvor Floyd var blevet anholdt. Det skete efter en mistanke om, at han havde betalt med en falsk 20 dollarseddel i en butik.

Han ankom cirka en halv time efter, at Floyd var blevet erklæret død på et hospital i Minneapolis.

Zimmerman fortæller ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han hjalp med at finde beviser og øjenvidner til anholdelsen.

Han oplyser, at betjente har ansvar for at tage sig af alle, der bliver anholdt, og er oplært i at yde førstehjælp til disse, hvis de er kommet til skade. Det gælder også, hvis betjentene er informeret om, at en ambulance er på vej.

- Hans sikkerhed og hans tilstand er vores ansvar, siger Zimmerman til nævningerne.

- Når en person først er lagt i håndjern, så falder trusselsniveauet helt ned. Hvordan skal de kunne skade dig, når de er i håndjern? Jeg så ingen grund til, hvorfor betjentene mente, at de var i fare, siger han.

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år