Annonce
Udland

Vigtigt vidne melder afbud til Mubarak-sag

Lederen for Egyptens styrende militærråd, Hussein Tantawi, har "ikke tid til" at blive afhørt i Mubarak-sag.

Den længe ventede afhøring i Mubarak-sagen af Hussein Tantawi, leder for Egyptens styrende militærråd, er blevet udskudt til den 24. september.

Lederen har angiveligt så travlt med sikkerhedsarbejde efter angrebet på Israels ambassade, at han ikke kan finde tid til at møde frem i retten. Det skriver nyhedsmediet BBC.

Anklageren forsøger at bevise, at Mubarak og hans sikkerhedschefer beordrede sikkerhedsstyrker til at åbne ild mod demonstranterne, der fik væltet præsidenten efter store protester i januar og februar.

Afhøringen af Tantawi, som var forsvarsminister under Mubarak, er ventet med stor spænding, fordi den kan være afgørende i bestræbelserne på at finde ud af, hvorvidt Mubarak beordrede nedskydning af demonstranter.

Ud over Tantawi er også generalstabschef Sami Enan og den tidligere efterretningschef Omar Suleiman indkaldt til afhøringer. Alle tre vil blive afhørt bag lukkede døre.

Drabssagen mod den tidligere egyptiske diktator Hosni Mubarak er startet ganske uheldigt for anklageren. De fire første vidner i sagen har nemlig ikke knyttet den afsatte leder til drabene på cirka 850 mennesker under landets revolution.

Det har heller ikke hjulpet anklageren, at det er blevet afsløret, at hovedvidnet er blevet dømt for at have ødelagt optagelser af politiets samtaler under revolutionen.

Den 83-årige Mubarak, der er under arrest på et hospital på grund af hjerteproblemer, blev mandag ført ind i et stort metalbur i retten liggende i en hospitalsseng.

Mubaraks to sønner, Alaa og Gamal, der er tiltalt for korruption, stod ved siden af den tidligere præsident under vidneafhøringerne.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem