Annonce
Udland

Viruseffekt sender britisk flyselskab ud over kanten

Flybe var den største aktør i en række regionale lufthavne i Storbritannien, deriblandt Anglesey, Aberdeen, Manchester og Southampton. Selskabet havde omkring otte millioner passager årligt. (Arkivfoto.) Foto: Phil Noble/Reuters

Flyselskaber lider under coronavirussets effekt på billetsalget. Torsdag er britiske Flybe kollapset.

Europas største regionale flyselskab, britiske Flybe, er blevet sat under administration.

Selskabet er kollapset, og alle dets fly holdes på jorden. Det meddeler Flybe ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag.

Det smitsomme coronavirus har haft stor indvirkning på luftfartsselskaber verden over.

Det skyldes, at billetsalget er faldet brat, mens rejser til særligt ramte områder frarådes og indskrænkes.

I Flybes tilfælde var virusudbruddet angiveligt med til at skubbe selskabet ud over kanten.

Selskabet var i forvejen i store problemer og undgik kun akkurat at gå konkurs i januar efter at være blevet tildelt midlertidige skattelettelser af den britiske regering.

Ifølge nyhedsbureauet dpa udtaler en anonym ansat fra Flybe til britiske PA, at coronavirusset gjorde en "dårlig situation værre".

Selskabet var den største aktør i en række regionale lufthavne i Storbritannien, deriblandt Anglesey, Aberdeen, Manchester og Southampton.

Flybe fløj også til flere europæiske destinationer og har over 2000 ansatte og omkring otte millioner passager årligt.

Ifølge britiske The Guardian er Flybe Europas største regionale flyselskab. Det var Storbritanniens sjettestørste i 2018 ifølge Statista.

- Hvis du skal flyve med Flybe, så lad være med at tage til lufthavnen, medmindre du har arrangeret et fly med et andet selskab, står der på selskabets hjemmeside.

Ifølge branchemediet Check-in.dk forsøgte selskabet en overgang at få fodfæste på det danske marked, men det lykkedes ikke.

Det skete i 2012, da Flybe drev en rute mellem København og Stockholm-Bromma. Den blev dog nedlagt.

Den europæiske luftfartsorganisation A4E har i denne uge været samlet i Bruxelles, hvor også coronavirus var på dagsordenen.

Mens nogle flychefer advarede om, at flere mindre flyselskaber var i fare for at kollapse, mente andre, at det kunne føre til fusioner.

- Det er tydeligt, at vi endnu ikke har set Covid-19's (sygdommen som følge af coronavirusset, red.) fulde effekt på flybranchen, sagde Benjamin Smith, direktør for Air France-KLM og leder af A4E, ifølge nyhedsbureauet AFP.

  • Flybe var den største aktør i en række regionale lufthavne i Storbritannien, deriblandt Anglesey, Aberdeen, Manchester og Southampton. Selskabet havde omkring otte millioner passager årligt. (Arkivfoto.) Foto: Phil Noble/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission