Annonce
Udland

Voldsomme protester fortsætter i Libanon

Voldsomme demonstrationer i Libanon mod korruption, skattestigninger og nedskæringer fortsætter søndag på fjerde dag med krav om, at landets regering træder tilbage. Foto: Hasan Shaaban/Reuters

Libanons storbyer er stadig præget af regeringsfjendtlige protester, selv om et regeringsparti er gået af.

Voldsomme demonstrationer i Libanon mod korruption, skattestigninger og nedskæringer fortsætter søndag på fjerde dag. Demonstranterne kræver, at landets regering træder tilbage.

Demonstranterne har svoret, at de vil fortsætte deres protestaktioner, til trods for at det kristne koalitionsparti De Libanesiske Styrker har trukket sig ud af den libanesiske regering.

- Vi er blevet overbevist om, at regeringen ikke evner at tage de nødvendige skridt for at redde situationen. Derfor har partiet bedt sine fire ministre om at trække sig fra regeringen, siger lederen af De Libanesiske Styrker, Samir Geagea.

Befolkningen i Libanon har oplevet stadigt mere forringet levestandard. Det skyldes højere skat og nedskæringer i det stærkt forgældede land.

- Vi ønsker, at alle skal gå med os i søndagens demonstrationer og igen mandag for at få regeringen til at trække sig, siger en demonstrant.

Det var ventet, at antallet af deltagere i protesterne tager til søndag, da det er weekend.

Premierminister Saad Hariri gav fredag sine regeringspartnere 72 timer til at nå til enighed om en aftale om genopretning af landets økonomi.

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, hvis bevægelse er med i regeringen, advarede lørdag om, at ændringer i regeringen kun forværrer situationen.

Libanon er under pres fra både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF. De mener, at der er behov for at gennemføre økonomiske reformer og besparelser.

Libanon har en udlandsgæld på omkring 150 procent af landets bruttonationalprodukt. Dermed er landet forholdsmæssigt et af verdens mest forgældede lande.

Titusindvis af demonstranter har protesteret. Det har navnligt været storbyerne Beirut og Tripoli, hvor politiet har foretaget stribevis af anholdelser.

Vreden har ulmet i landet, siden regeringen i juli vedtog en finanslov fuld af besparelser. Finansloven skal være med til at nedbringe underskuddet på statsbudgettet.

Demonstranterne kræver et hovedeftersyn af det politiske system. Klagerne omhandler alt fra for stram sparepolitik til dårlig infrastruktur.

Mange libanesere mener desuden, at korrupte politikere selv har været med til at plyndre statskassen.

  • Demonstrators gather during a protest targeting the government over an economic crisis, near the governmental palace in Beirut
    Voldsomme demonstrationer i Libanon mod korruption, skattestigninger og nedskæringer fortsætter søndag på fjerde dag med krav om, at landets regering træder tilbage. Foto: Hasan Shaaban/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbar festival

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand