Annonce
Udland

Von der Leyen tror Orbán vil sige ja til Ukraine-milliarder

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tror, at det vil lykkes at få Ungarns premierminister, Viktor Orbán, til at sige ja til en flerårig finansiering af Ukraine. Pengene skal blandt andet gå til at holde hospitaler og skoler åbne. Foto: Jean-Francois Badias/Ritzau Scanpix
Ungarn har truet med veto mod at give 50 milliarder euro til Ukraine. Nu er der tegn på opblødning.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventer, at det vil være muligt at skabe enighed blandt alle 27 EU-lande om penge til Ukraine.

Det siger hun i debat i EU-Parlamentet i Strasbourg onsdag.

- Jeg er fortrøstningsfuld, i forhold til at vi finder en løsning blandt de 27 EU-lande. Det er bestemt muligt, siger Ursula von der Leyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ungarn har ellers truet med at nedlægge veto mod EU-Kommissionens forslag om at tildele Ukraine 50 milliarder euro over fire år.

Men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er under tungt pres for at give sig, inden det afgørende ekstraordinære EU-topmøde den 1. februar i Bruxelles.

Det er vigtigt for Ukraine, at der snart træffes en beslutning, fordi EU's afsatte midler snart løber ud.

Derfor kan Ukraine til foråret komme i en situation, hvor man vil have svært ved at betale for eksempelvis skoler og hospitaler.

- På det seneste EU-topmøde blev der vist politisk vilje til at stå Ukraine bi, så længe det kræves. Men der skal handling bag ordene, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen har konkret lagt op til at hæve EU-budgettet med yderligere 50 milliarder euro, som skal betales af medlemslandene. Pengene skal sikre Ukraine ro om økonomien i de kommende fire år.

- Vi vil give væsentlig og stabil finansiering til Ukraine. Det sker, med henblik på at man kan få en stat, der fungerer, og en økonomi, der er stabil, siger von der Leyen.

Ukraine er under krigen dybt afhængig af vestlig støtte. Både til levering af militært udstyr og til at holde de statslige budgetter kørerne, mens landbrug, energiforsyning og industri har været ramt.

Den 24. februar er det to år siden, at Rusland invaderede landet, og der har i de seneste måneder været tegn på sprækker i opbakningen til Ukraine fra EU-lande som Ungarn og Slovakiet.

På EU-topmødet i december lykkedes det dog de 26 EU-lande uden om Ungarn at holde samme. De gav grønt lys til optagelsesforhandlinger med Ukraine.

Samtidig var der ifølge diplomater blandt de 26 EU-lande generel enighed om en finansiering af Ukraine. Om nødvendigt uden om Ungarn.

Derfor er Viktor Orbán kommet under tungt pres forud for det ekstraordinære topmøde. Mediet Politico har talt med repræsentanter fra flere EU-lande, der vurderer, at Orbán er klar til at indgå en aftale

- Han er nødt til at være den slemme dreng, men han kan ikke gå over gevind, siger en diplomat på betingelse af anonymitet til Politico.

Ifølge en anden diplomat er der desuden voksende opbakning blandt EU-landene til om nødvendigt at se på muligheden for at fratage Orbán hans stemmeret.

Det kan ske gennem den såkaldte artikel 7-procedure, hvis Ungarn ikke lever op til EU's værdier for blandt andet retsstaten.

Det anses dog af andre diplomater som et urealistisk skridt, der under alle omstændigheder vil tage lang tid at gennemføre. Men alene diskussion er et signal til Orbán.

/ritzau/

  • Von der Leyen tror Orbn vil sige ja til Ukraine-milliarder
    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tror, at det vil lykkes at få Ungarns premierminister, Viktor Orbán, til at sige ja til en flerårig finansiering af Ukraine. Pengene skal blandt andet gå til at holde hospitaler og skoler åbne. Foto: Jean-Francois Badias/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem