Vulkanudbrud i Guatemala og Ecuador lukker lufthavne. I Guatemala har vulkanudbruddet kostet tre mennesker livet. Flere tusinde er blevet evakueret.
Vulkanudbrud i Guatemala og Ecuador har lukket flere lufthavne i de to lande, hvor mange tusinde mennesker er blevet evakueret.
Den omkring 2,5 km høje Pacaya-vulkan i Guatemala ligger blot 40 km fra hovedstaden Guatemala By, som er blevet farve sort af aske.
Landets største lufthavn, La Aurora i udkanten af hovedstaden er blevet lukket, som følge af vulkanudbruddet, der foreløbig har kostet tre mennesker livet.
Præsident Alvaro Colom har erklæret undtagelsestilstand i det mellemamerikanske land. Seismologer frygter, at vulkanudbruddet vil tage til i styrke i løbet af de kommende dage.
I Ecuador i Sydamerika vågnede Tungurahua-vulkan til live fredag, og begyndte at spy aske 10 km op i luften.
Syv landsbyer er blevet evakueret. Lufthavnen og skolerne i landets største by Guayaquil er lukket.
Aske fra vulkanen farver millionbyen og de omkring liggende områder sorte.
Den fem km høje Tungurahua-vulkan ligger 135 km syd for hovedstaden Quito, havde også et kraftigt udbrud i 2006. Dengang blev seks mennesker dræbt. Udbruddet ødelagde 700 huse.
/ritzau/AFP