I en snes år har bosniske politikere blokeret for en politisk løsning, siger Birte Weiss, som kender Bosnien.
Siden bosniske serbere i 1995 massakrerede 8000 muslimske mænd og drenge i byen Srebrenica, har de bosniske politikere stået stejlt over for hinanden, og freden efter borgerkrigen har ikke bragt dem nærmere hinanden.
Derfor kræver de bosniske serberne større selvstændighed i Republika Srpska over for Den Bosniske Føderation.
Det siger Birte Weiss (S), der som dansk indenrigsminister i 90'erne måtte modtage masser af bosniske flygtninge. Hun har skrevet to bøger - "Vanviddets vidner" med Karsten Fledelius og "Krigens arvinger", og hun er æresborger i den bosniske by Kljuc.
- Den bosnisk serbiske del - Republika Srpska - har fået stadig mere og mere vidtgående selvstændighedsønsker. Alt det, der skal til, for at man kan komme tættere på EU, bliver traineret (forsinket). Det er Bosniens politiske tragedie, siger Birte Weiss.
I 1991 gik Jugoslavien i opløsning, da Slovenien og Kroatien forlod unionen, som forbundshæren forsøgte at fastholde. I 1999 bombede vestlige Nato-lande Serbien for at stoppe indgrebet i Kosovo-provinsen.
Borgerkrigen sluttede i 2001, men allerede i 1995 havde Daytonaftalen opdelt Bosnien-Hercegovina i Republika Srpska og Den Bosniske Føderation. Siden har de to statslige enheder haft svært ved at samarbejde.
Rusland har forhindret, at FN's Sikkerhedsråd så massakren i Srebrenica som folkedrab, der er anerkendt af Den Internationale Krigsforbryderdomstol for eks-Jugoslavien og Den Internationale Domstol. Rusland har støttet serberne i tyve år, siger Birte Weiss.
- Rusland har i de sidste tyve år holdt hånden over serberne. Derfor ligger det i god fortsættelse af deres politik både i og efter krigen. Der er en sindenes overensstemmelse mellem det russiske univers og det serbiske univers, siger Birte Weiss.
Forsoning går gennem EU, hvor både Slovenien og Kroatien er medlemmer, mener hun.
- Serbien vil med og har udleveret politisk leder Radovan Karadzic og hærchef Ratko Mladic, som begge anklages for krigsforbrydelser ved Krigsforbryderdomstolen i Haag, siger hun, som selv har vidnet mod Mladic.