Disney, Skype og Black & Decker var blandt de selskaber, der blev afsløret i en omfattende lækage i 2014.
To whistleblowere fra den såkaldte Luxleaks-sag har onsdag fået nedsat deres straf ved en appeldomstol i Luxembourg.
Sagen om Luxleaks stammer fra 2014, hvor tusindvis af lækkede dokumenter viste, at myndighederne i Luxembourg lod flere hundrede multinationale selskaber slippe billigt i skat af overskud, som er tjent i andre EU-lande.
På den måde mistede de andre lande store skatteindtægter.
Disney, Skype og Black & Decker var blandt selskaberne, der havde særlige skatteaftaler med Luxembourg.
Af de lækkede dokumenter fremgik det, at nogle virksomheder betalte under én procent i skat.
De lækkede dokumenter blev givet til medier i 26 lande. Bag afsløringerne stod The International Consortium of Investigative Journalism (ICIJ). Det er en sammenslutning af undersøgende journalister.
Afsløringerne fik EU's konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, til at indlede sager for millionbeløb mod flere multinationale selskaber.
De to dømte whistleblowere er begge tidligere ansatte i revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers.
De blev i 2016 idømt henholdsvis 12 og ni måneders fængsel for lækket.
I onsdagens dom får den 31-årige Antoine Deltour nedsat sin straf til seks måneders betinget fængsel og en bøde på 1500 euro.
Den 40-årige Raphael Halet slipper med en bøde på 1000 euro.
Begge skal samtidig betale et symbolsk beløb til deres tidligere arbejdsgiver på én euro hver.
Den franske journalist Edouard Perrin, der rapporterede på baggrund af de tusindvis af lækkede dokumenter, fik sin frifindelse stadfæstet.
På trods af den nedsatte straf til de to whistleblowere er EU-parlamentarikeren Jeppe Kofod (S) skuffet.
I dag er han ordfører for Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg og mener, at whistleblowere bør være straffri i sager, der har betydelig samfundsmæssig interesse.
- Whistleblowere som Antoine Deltour og Raphael Halet skal hyldes, ikke straffes. Det forstår Luxembourg tydeligvis ikke. Derfor må vi lave stærke EU-regler, der kan beskytte whistleblowere, siger Kofod.
-
Afsløringer fra den såkaldte Luxleaks-sag fik blandt andet EU's konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, til at indlede sager for millionbeløb mod flere multinationale selskaber. Foto: AP/Virginia Mayo
