Annonce
Udland

Xi Jinping får historisk tredje periode som præsident i Kina

Kinas præsident tages i ed efter genvalg til en tredje periode på posten. Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix
Med en tredje præsidentperiode bryder Xi Jinping klart med forgængerne, som stoppede efter to perioder.

Den Nationale Folkekongres (NPC) i Kina har fredag som ventet valgt Xi Jinping som præsident for tredje gang.

Det oplyser kinesiske statsmedier.

Genvalget er kulminationen på et forløb, hvor Xi Jinping har udviklet sig til den mest magtfulde leder i generationer i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næsten 3000 mennesker i Den Nationale Folkekongres - der ofte beskrives som et gummistempel-parlament - tildelte 69-årige Xi posten efter enstemmighed.

Der var ingen andre kandidater i afstemningen.

Valget af Xi ansås for at være helt sikkert, efter at han i oktober blev genvalgt som generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti.

Siden da er den kinesiske præsident kommet igennem en periode, hvor hans meget strenge coronapolitik blev mødt af omfattende protester i slutningen af året. Efterfølgende slækkede Kina på restriktionerne, og det førte til mange døde.

Men de begivenheder har ikke spillet nogen rolle ved denne uges Nationale Folkekongres. Parlamentets møde er omhyggeligt planlagt. Ved mødet ventes også Xi-støtten Li Qiang at blive valgt som premierminister.

Baggrunden for Xis dominans er blandt andet, at han i 2018 sørgede for at få afskaffet en grænse på maksimalt to perioder for kinesiske præsidenter.

NPC beskrives ofte som Kinas parlament og er den kinesiske stats mest magtfulde organ.

Folkekongressen er ikke direkte folkevalgt. I realiteten fungerer den ofte som et gummistempel for beslutninger truffet af den øverste ledelse.

Fredagens genvalg betyder, at Xi kan være præsident mindst et stykke ind i sine 70'ere, medmindre en udfordrer kommer på banen.

Den tredje periode er et klart brud med forgængerne, Jiang Zemin og Hu Jintao, der gik af efter ti år på den på mange måder ceremonielle præsidentpost.

Men Kina står over for en række udfordringer den kommende tid. En lavere fart i væksten, problemer i ejendomssektoren og en faldende fødselsrate er nogle af dem.

Derudover er forholdet til USA på et lavpunkt for tiden.

- Vi vil se et Kina, som er mere selvhævdende på den globale scene og vil insistere på, at landets narrativ accepteres, siger Steve Tsang, som er direktør for SOAS China Institute.

- Men det er også et, som indenrigspolitisk vil være fokuseret på at blive mindre afhængigt af resten af verden.

/ritzau/AFP

  • CHINA-POLITICS
    Kinas præsident tages i ed efter genvalg til en tredje periode på posten. Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for