Yildiz Akdogan: Det er de konservative tyrkeres ja

Et flertal af de danskere med tyrkisk baggrund, som kunne stemme ved søndagens folkestemning i Tyrkiet, har stemt ja til en ændring af den tyrkiske forfatning.

Det undrer medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Yildiz Akdogan, som har tyrkisk-kurdiske rødder, at man som "borger i et frit demokrati stemmer for et autoritært system i Tyrkiet".

- Mon de mennesker, der har stemt ja, vil bytte deres opholdstilladelse og pas med alle de journalister, kritikere og akademikere, som er fængslet, fordi de har været kritiske mod Erdogans planer, spørger hun.

Men når et flertal har stemt på den tyrkiske præsidents forfatningsændring, kan det skyldes, at der i Danmark er mange tyrkere, som oprindeligt stammer fra de konservative landområder i Tyrkiet.

- De fleste gæstearbejdere, der kom til Danmark i sin tid, er fra landområderne. De har bevaret en mere konservativ livsstil og tror på de konservative religiøse dagsordner, som Erdogan er fortaler for, siger hun.

Det er det samme billede, som tegner sig i flere andre lande, siger hun.

I Tyskland stemte næsten to tredjedele af de tyrkiske vælgere ja til forfatningsændringerne, der fra 2019 vil gøre præsidentposten langt mere indflydelsesrig, end den er nu.

I Østrig var opbakningen endnu mere overvældende. Her stemte 73,5 procent ja, mens andelen i Belgien var helt oppe på 75,1 procent.

I Holland satte 71 procent af de tyrkiske vælgere deres kryds i ja-feltet.

Herhjemme benyttede omkring 11.000 tyrkere ud af cirka 33.000 stemmeberettigede lejligheden til at præge den fremtidige politiske udvikling i Tyrkiet.

Ifølge det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu sagde næsten 61 procent af de dansk-tyrkiske stemmer ja til, at en række punkter i forfatningen nu skal skrives om.

Det har også stor betydning, at ja-kampagnen har været særdeles stærk i netop Danmark og Tyskland.

- Der har været en stor ubalance mellem midlerne og måden at nå befolkningen på, siger Yildiz Akdogan.

- Valgbusser har kørt ja-tilhængere til afstemningen på den tyrkiske ambassade i København. Så der har været gjort et meget ihærdigt forsøg på at få ja-sigerne til at stemme, siger hun.

Desuden har ja-kampagnen brugt Diyanet, Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet, som har imamer rundt omkring i de europæiske lande.

De imamer er meget indflydelsesrige i Danmark og i særdeleshed i Tyskland, fortæller Yildiz Akdogan.

Tyrkere i udlandet har i to uger op til afstemningen kunnet afgive deres stemme på for eksempel konsulater.