Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Da krigens rædsler drev i land

Bogen er på 328 sider og indeholder også autentiske billeder fra redningsaktionen af de 345 udsultede KZ-fangere i kulprammen. Foto: Privat

Mens beboerne på Møn 5. maj 1945 langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en ramponeret flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Nede i lastens stinkende og jamrende mørke befandt sig 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof i det tyskbesatte Polen - og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse....

MØN På Danmarks befrielsesdag 5. maj udkommer en bog med titlen "Skibet fra helvede - Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn".

Bogen er skrevet af de to lollikkere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen, der fortæller den bemærkelsesværdige og hidtil underbelyste historie om dengang en kulpram fyldt med dødsyge og udsultede KZ-fanger fra koncentrationslejren Stutthof pludselig drev i land ved Klintholm Havn og et helt øsamfund trådte i karakter og iværksatte en gigantisk hjælpeaktion.

"Skibet fra helvede" er historien om hvordan en gruppe lokale modstandsfolk, læger, sygeplejersker og Dansk Røde Kors-medlemmer satte deres eget liv på spil, da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn og satte befrielsesfesten på pause.

Mens beboerne på Møn den 5. maj 1945 langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en ramponeret flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Nede i lastens stinkende og jamrende mørke befandt sig 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof i det tyskbesatte Polen - og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.

Det er fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed, men også en historie om at blive reddet fra ondskab og uhyrligheder og leve med minderne om rædslerne og tabet af familie og fædreland.

- Jesper og jeg har sammen skrevet bogen gennem blandt andet beretninger, breve, fotografier, dokumenter, officielle skrivelser og dagbøger. På den måde kan vi beskrive, hvordan redningsaktionen på Møn udspillede sig, fortæller journalist Thomas Albrektsen, der også har en kort fortid redaktionerne på Ugeavisen Guldborgsund og Folketidende.

- Men vi kan også fortælle, hvor mange af KZ-fangerne kom frem. Hvem de var, hvorfor de var blevet arresteret af nazisterne, og hvad der blev af dem efter redningsaktionen, understreger han.

Peter Veedol i Gedser

En del af dem bosatte sig i Danmark, og polske Piotr Mierzejewski forelskede sig i en lokal kvinde med polske rødder fra Falster, som han giftede sig med.

I mange år drev de tankstationen i udkanten af Gedser, hvor han blev kendt som Peter Veedol, fordi tankstationen i en årrække solgte motorolien Veedol - og fordi det var nemmere at udtale for de lokale. Piotr blev et omdrejningspunkt i Danmarks sydligste by, hvor han sammen med konen drev tankstationen, et cafeteria og udlejede små feriehytter til overnattende gæster.

Da han senere skulle nyde sit otium og var stoppet på tankstationen, begyndte han i 1980'erne at køre nødhjælp til Polen sammen med frugtavleren Aksel Skou fra Fejø, fordi Polen havde indført krigsretstilstand.

De kørte med tøj, legetøj og medicin til blandt andet børnehjem og plejehjem.

- Han døde den 5. maj 1997 på Stege Sygehus med sin datter Dorte Simonsen ved sin side. Hun bor stadig i Kraghave og har fortalt sin fars historie, som er blevet til et helt spor i bogen, der også har et spor med selve redningsaktionen og et spor med Polens krigsskæbne under Anden Verdenskrig, fortæller Thomas Albrektsen.

  • Bogen er på 328 sider og indeholder også autentiske billeder fra redningsaktionen af de 345 udsultede KZ-fangere i kulprammen. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission