Da krigens rædsler drev i land

MØN På Danmarks befrielsesdag 5. maj udkommer en bog med titlen "Skibet fra helvede - Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn".

Bogen er skrevet af de to lollikkere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen, der fortæller den bemærkelsesværdige og hidtil underbelyste historie om dengang en kulpram fyldt med dødsyge og udsultede KZ-fanger fra koncentrationslejren Stutthof pludselig drev i land ved Klintholm Havn og et helt øsamfund trådte i karakter og iværksatte en gigantisk hjælpeaktion.

"Skibet fra helvede" er historien om hvordan en gruppe lokale modstandsfolk, læger, sygeplejersker og Dansk Røde Kors-medlemmer satte deres eget liv på spil, da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn og satte befrielsesfesten på pause.

Mens beboerne på Møn den 5. maj 1945 langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en ramponeret flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Nede i lastens stinkende og jamrende mørke befandt sig 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof i det tyskbesatte Polen - og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.

Det er fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed, men også en historie om at blive reddet fra ondskab og uhyrligheder og leve med minderne om rædslerne og tabet af familie og fædreland.

- Jesper og jeg har sammen skrevet bogen gennem blandt andet beretninger, breve, fotografier, dokumenter, officielle skrivelser og dagbøger. På den måde kan vi beskrive, hvordan redningsaktionen på Møn udspillede sig, fortæller journalist Thomas Albrektsen, der også har en kort fortid redaktionerne på Ugeavisen Guldborgsund og Folketidende.

- Men vi kan også fortælle, hvor mange af KZ-fangerne kom frem. Hvem de var, hvorfor de var blevet arresteret af nazisterne, og hvad der blev af dem efter redningsaktionen, understreger han.

En del af dem bosatte sig i Danmark, og polske Piotr Mierzejewski forelskede sig i en lokal kvinde med polske rødder fra Falster, som han giftede sig med.

I mange år drev de tankstationen i udkanten af Gedser, hvor han blev kendt som Peter Veedol, fordi tankstationen i en årrække solgte motorolien Veedol - og fordi det var nemmere at udtale for de lokale. Piotr blev et omdrejningspunkt i Danmarks sydligste by, hvor han sammen med konen drev tankstationen, et cafeteria og udlejede små feriehytter til overnattende gæster.

Da han senere skulle nyde sit otium og var stoppet på tankstationen, begyndte han i 1980'erne at køre nødhjælp til Polen sammen med frugtavleren Aksel Skou fra Fejø, fordi Polen havde indført krigsretstilstand.

De kørte med tøj, legetøj og medicin til blandt andet børnehjem og plejehjem.

- Han døde den 5. maj 1997 på Stege Sygehus med sin datter Dorte Simonsen ved sin side. Hun bor stadig i Kraghave og har fortalt sin fars historie, som er blevet til et helt spor i bogen, der også har et spor med selve redningsaktionen og et spor med Polens krigsskæbne under Anden Verdenskrig, fortæller Thomas Albrektsen.