Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Den nye bro sikres mod påsejling

Den nye Storstrømsbro får i modsætning til den nuværende bro en markant kurve. Foto: Vejdirektoratet, arkivgrafik

Hvis et fragtskib vædrer den nye bro, mens et tog passerer, så vil konstruktionen kunne flytte sig 30 centimeter, uden toget afspores.

Scenariet, at et fragtskib vædrer den nye Storstrømsbro med stor kraft, mens et tog passerer med 200 kilometer i timen, får det til at risle koldt ned af ryggen. En trøst er det derfor, at broen sikres mod jernbanekatastrofer.

- Et fragtskib skal kunne påsejle broen med stor kraft, mens et passagertog passerer, og broen sikres mod islast, så den ikke bliver ødelagt af ophobet is, der presses ind mod de bærende konstruktioner, forklarer Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet, til Ingeniøren.

Tidens tand har tæret på den nuværende Storstrømsbro. Siden den blev opført, er byggematerialerne blevet forbedret, hvilket vil afspejle sig i den nye bro. Foto: Brian Møller

Kan flyttes 30 centimeter

- Dele af konstruktionen på den nye bro kan tåle at blive flyttet 30 centimeter under en påsejling, uden det medfører afsporing af tog. Jernbaneskinnernes kurve vil nemlig ikke blive flyttet så markant, at dette vil ske.

Den nye Storstrømsbro får en langt stærkere konstruktion end den nuværende bro fra 1937. Dimensioneringen er anderledes end for 80 år siden, og både stål og beton er af bedre kvalitet end materialerne, den nuværende bro er opført af. Tidens tand sætter sit præg på både beton og jern- og stålkonstruktioner.

Sikkerheden i byggefasen har høj prioritet. Skibstrafikken skal kunne passere gennem Storstrømmen i byggefasen. Der bliver desuden en hel del skibstrafik, når betonelementer sejles ud til anlægsområdet fra betonstøberiet på Masnedø. Her anlægges en udskibningshavn, der efter broens færdiggørelse overtages af Vordingborg Havn.

- Der sejler cirka 400 handelsskibe gennem Storstrømmen pr. år. De vil i byggefasen skulle sejle under den nuværende Storstrømsbro ved buerne på midten, og i hver side bliver der en gennemsejling til lystfartøjer, fiskerbåde og kajakker. Sejlruterne vil blive markeret med gule afmærkningsbøjer, men der vil ikke blive tale om et set-up med faste afviserbåde som under bygningen af Storebæltsbroen, siger projektchef Ulrik Larsen, Vejdirektoratet. Når projektet kommer så vidt, så vil sejlklubber i regionen blive informeret.

Her ses den nyanlagte vej i Orehoved til den nye Storstrømsbro. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Sejlrende i vejen

Fordi den nuværende sejlrende til Orehoved Havn ligger i vejen for den nye Storstrømsbro, så går entreprenøren i år i gang med at anlægge en ny syv meter dyb sejlrende ind til havnen. Ifølge Ulrik Larsen vil den få et vinkelret forløb i forhold til kysten, hvor den nuværende går næsten parallelt med land.

Det er ikke synligt her, men den nye Storstrømsbro får en større kurve end den nuværende bro. Illustration: Foto: Vejdirektoratet
  • Den nye Storstrømsbro får i modsætning til den nuværende bro en markant kurve. Foto: Vejdirektoratet, arkivgrafik
  • Tidens tand har tæret på den nuværende Storstrømsbro. Siden den blev opført, er byggematerialerne blevet forbedret, hvilket vil afspejle sig i den nye bro. Foto: Brian Møller
  • Her ses den nyanlagte vej i Orehoved til den nye Storstrømsbro. Foto: Anders Knudsen
  • Det er ikke synligt her, men den nye Storstrømsbro får en større kurve end den nuværende bro. Illustration: Foto: Vejdirektoratet
Annonce
Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen