Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

- Det kan næsten kun blive et bedre år

Borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder. Foto: Guldborgsund Kommune

Borgmester John Brædder ønsker her et godt nytår.

GULDBORGSUND Først og fremmest rigtig godt nytår til jer alle her i Guldborgsund!

Det kan næsten kun blive bedre end det år, vi netop har sagt farvel til. Det blev som bekendt et meget anderledes år, end hvad vi alle forventede, da vi gladeligt og i festligt lag skålede os ind i 2020 nytårsaften for et år siden.

Det har været et udfordrende år for os alle sammen, og jeg kender stort set ingen, som har været uberørt af den situation, som vi har stået i verden over, i Danmark og her i Guldborgsund.

Det er alle grupper i samfundet, der har været ramt. De ældre og de syge. Børnene og de unge. Private virksomheder, store som små. Selvstændige erhvervsdrivende. Handelslivet. Sundheds- og omsorgspersonalet. Lærerne og pædagogerne. Og jeg kunne blive ved.

I 2020 blev det tydeligt, hvor meget vi har brug for hinanden, og hvor tæt, vi er forbundet. Både socialt og samfundsmæssigt. Samtidig blev det også et år, der viste os, at vi kan ret meget sammen, når det virkelig gælder. Det har været fantastisk at opleve den hjælpsomhed, som krisen udløste. Mange af jer meldte jer til at hjælpe ældre og syge, da det med ét blev utrygt at handle i butikkerne og gå rundt blandt mange mennesker. I købte ind for naboen og satte poserne på dørtrinnet. Hentede medicin til dem, der ikke skulle ned på apoteket og stå blandt os andre.

Også når det gælder det sociale samvær, har opfindsomheden været stor, og mange af os er blevet dus med virtuelle møder i arbejdssammenhæng og onlinesammenkomster i socialt regi. Hvis det ikke var gået op for alle på Christiansborg, at en god internetforbindelse er kritisk infrastruktur, ja, så er de sidste forhåbentlig kommet med på vognen nu.

Selvom corona nok har været et af de mest benyttede ord i 2020, og det, som vi alle har talt om, så er der heldigvis også sket meget andet her i Guldborgsund, og det synes jeg er værd at bruge et par linjer på. Vi er nemlig godt i gang med at realisere mange af de ting, vi har vedtaget i fagudvalgene og i byrådet, og som vi har afsat penge til.

Blandt andet har vi i år indviet et nyt autismecenter i Nørre Vedby, der giver langt bedre rammer til børn og unge med autisme. Vi er meget tæt på at kunne åbne dørene til et helt nybygget Center for Hjerneskaderehabilitering, hvor vi samler al vores ekspertise inden for genoptræning og rehabilitering. Vi har præsenteret tegninger af Danmarks første svanemærkede folkeskole i Sundby, der tegnes af nogle af landets mest anerkendte arkitekter, og som bygges af dygtige lokale entreprenører. Vi har også taget første spadestik til skovbørnehaven Søruphus' nye, svanemærkede bygning, der ligger midt i den fredede Hannenovskoven på Nordfalster.

Det er alle projekter, der løfter vores tilbud til borgerne, som giver lokale arbejdspladser til bygge- og anlægsbranchen, og som samtidig er med til at sætte Guldborgsund på danmarkskortet.

Så er Lindholmområdet kommet af Ghettolisten. Nok har vi aldrig selv betragtet Lindholm som en ghetto, så er det en virkelig god nyhed, ikke mindst for alle beboerne, der nu kan komme af med det stempel, som ghettolisten er.

På Christiansborg kom man endelig i mål med en ny udligningsreform efter mange års forsøg, og det har givet byrådet mulighed for at afsætte knap 122 millioner kroner ekstra til kernevelfærd næste år og samtidig sænke skatten for første gang i Guldborgsund Kommunes historie. Jeg ville egentlig helst være fri for udligning, for som så mange andre er jeg indrettet sådan, at man helst skal kunne klare sig selv. Det kræver dog en lidt anden politik fra centralt hold og et stop for den centralisering, der er foregået fra land mod by gennem de seneste mange år. Det er en helt anden snak, som jeg og mine byråds- og borgmesterkolleger rundt om i landdistrikterne jævnligt tager med politikerne på Christiansborg.

2020 startede skidt for den lokale turismebranchen, men endte godt. Vi har haft mange flere overnatninger, end tidligere år, og sommerhussalget er galopperet derudaf.

Så nok har det forgangne år budt på mange udfordringer og kedelige historier, men heldigvis har der også været meget at glæde sig over, og den bølge skal vi ride videre på i 2021.

Det kræver, at vi som politikere og borgere tør forfølge de muligheder, der er for Guldborgsund med vores unikke beliggenhed og størrelse. Hvis vi skal have råd til fremtidens krav til velfærd, skal vi også turde gribe mulighederne for udvikling, vækst og arbejdspladser. Sammen.

Med 332 km kystlinje og et samlet landareal på godt 900 km2 er der god plads til at udvikle turismen. Den er i vækst på Lolland-Falster, fordi vi har noget af Danmarks smukkeste natur, og fordi turismetendenserne er aktiv naturferie, familieferier på tværs af generationer og rejser inden for nærområderne.

Vi skal også gribe den grønne dagsorden og gå forrest i den grønne omstilling, for det her, at fremtidens arbejdspladser er. Vi skal udnytte de store anlægsprojekter, der er i området, og vi skal sætte den visionære og faglige barre højt, så vi skaber rammerne for, at alle - nuværende som kommende borgere - kan arbejde, bo og leve et rigt hverdagsliv i Danmarks sydligste kommune. Det er i hvert fald mit nytårsforsæt, og jeg håber, I vil være med!

  • Borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder. Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Voldsom brand i havn i nat: Tre både udbrændt - to andre måtte køles ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Blev vækket af brandbilerne: - Det så grimt ud

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

Købte smadret vandland for millioner: - Vi så det som en god mulighed

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Sport

Fodboldlandsholdets anfører skal finde ny klub