Annonce
Natur

NY DAGSOMMERFUGLEART FOR DANMARK FUNDET I BØTØ

Den marmorbredpande der blev set i Bøtøskoven er ikke fotograferet, men en marmorbredpande ser sådan ud. Foto er taget af Emil Bjerregård i Albanien.
Varmen har bragt dagsommerfuglen marmorbredpande til Danmark, nærmere bestemt Bøtø.

BØTØ: Det sker ikke tit, at man finder nye arter i Danmark, men nu er det sket igen på Sydfalster denne gang på Det Falsterske Dige.

Under varmebølgen for nylig kom der en ny dagsommerfugl til landet. En art som har været ventet. Den hedder Marmorbredpande, Carcharodus alceae.

Den nye dagsommerfugleart i Danmark blev fundet på Det Falsterske Dige torsdag 21. juli af sommerfugleentusiasten John Faldborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt vildt, at vi atter finder en ny art for Danmark netop i Bøtø. De nye arter kræver plads i naturen, så det betaler sig at give den vilde, uplejede natur mere plads, siger Bjarne Skule, Lepidoptera Foreningen.

Han mener, den højst sandsynlig er kommet op med varmen fra det nordlige Tyskland.

- Endnu engang viser Sydfalster, at vi er klar til at tage imod nye arter, der vælger at vandre nordpå fra deres central- og nordeuropæiske levesteder, siger Bjarne Skule.

Der blev kun set et eksemplar, men det udelukker ikke, at der er flere. Den blev fundet sidst på dagen, og den er i de efterfølgende dage blevet eftersøgt på diget uden resultat.

Artens foderplante, almindelig katost, findes allerede præcis, hvor arten blev set. Så naturpleje, der sikrer, at planterne ikke høstes ved slåning, er helt afgørende for en sådan arts mulighed for at etablere sig.

Også første i Skandinavien

Udover at være første fund for Danmark, så er det også første fund for Skandinavien. Det nærmeste fund af sommerfuglen er omkring Rostock, Stettin og Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft i det nordøstlige Tyskland, i Polen og det sydlige Litauen.

Det er en varmekrævende art, og de kommende somres varme samt foderplanternes tilgængelighed vil blive af afgørende betydning for dens fortsatte forekomst i Danmark.

Marmorbredpande Carcharodus alceae er en dagsommerfugl med et vingefang på 26-32 mm. Den har lyse utydelige pletter på oversiden af bagvingerne. Den er brunlig marmoreret på vingeoversiden. Den findes i skovkanter samt på enge og varme skråninger. Dens værtsplante er primært Almindelig Katost. Den er almindelig i Mellem- og Sydeuropa.

  • Den marmorbredpande der blev set i Bøtøskoven er ikke fotograferet, men en marmorbredpande ser sådan ud. Foto er taget af Emil Bjerregård i Albanien.
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand