Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Søger frivillige matchere

For at blive matcher skal man gennemføre Børns Voksenvenners matcheruddannelse. Foto: PR

Alle børn kan have brug for en ekstra voksen i sit liv, og det bliver snart muligt på Lolland-Falster, hvor Børns Voksenvenner opstarter aktiviteter, så snart der er fundet frivillige matchere.

LOLLAND-FALSTER Nu får børn på Lolland-Falster med brug for en ekstra voksen i deres liv snart en hjælpende hånd. Foreningen Børns Voksenvenner er i gang med at opstarte aktiviteter i både Lolland og Guldborgsund Kommune, og det er visionen, at de første vennepar skal være en realitet allerede på denne side af sommerferien.

Det er Tom Jensen, som er den lokale og frivillige drivkraft bag initiativet, og for ham giver det rigtig god mening at være med til at skabe netop sådan et tilbud.

- I hele mit liv har jeg beskæftiget mig med foreningsarbejde, både som frivillig og professionel og ofte i sammenhænge med børn og unge, så jeg har set mange eksempler på, hvor store negative konsekvenser det kan have for et ungt menneske ikke at have tilstrækkeligt mange nære voksenrelationer i sit liv.

Tom Jensen, som selv bor på Falster, vil blive tovholder for de frivillige, og samtidig vil han få en stor rolle i forhold til at rejse den økonomi, der er nødvendig for at kunne drive aktiviteterne.

- Det koster penge at opstarte og drive aktiviteter af den kvalitet, som er vores standard i Børns Voksenvenner, så derfor håber og tror vi meget på, at både de to kommuner og ikke mindst det lokale erhvervsliv og lokalsamfundet i øvrigt vil støtte os i form af medlemskaber, partnerskaber eller donationer, lyder opfordringen.

Brug din faglighedog gør en forskel

Peter Jensen, som er områdeleder i Børns Voksenvenner, er begejstret over opstarten på Lolland-Falster.

- I lang tid har vi haft et ønske om at være repræsenteret på Lolland-Falster, men nu ser det ud til at lykkes, så jeg er optimistisk, men det hele står og falder på, om Tom og jeg kan finde de frivillige matchere, forklarer han og fortsætter:

- Matcherne er de frivillige, der sætter børnene og de voksne sammen i venskaber, og det er et stort ansvar at finde den rigtige voksenven til et barn, og derfor er vores proces meget grundig og systematiseret. Som frivillig matcher har man til opgave at sikre, at venskaberne bliver skabt på det bedst mulige grundlag på baggrund af interviews og hjemmebesøg hos både voksenvenner samt børn og forældre. Desuden følger matcherne et nyetableret venskab tæt det første år og fungerer desuden som sparringspartner for forældre og voksenvenner.

For at blive matcher skal man gennemføre Børns Voksenvenners matcheruddannelse og meget gerne have en relevant børne- eller socialfaglig baggrund som for eksempel pædagog, lærer, psykolog eller socialrådgiver, som kvalificerer en til at blive hovedmatcher.

Hvis man har en anden uddannelsesbaggrund, kan man dog sagtens indgå i matcherarbejdet som medmatcher, da vores matchere altid opererer i par, fortæller Peter Jensen og slutter:

Tom Jensen og Peter Jensen håber på at kunne tilknytte mindst tre-fire matchere, som tilsammen vil udgøre et såkaldt satellitmatcherteam.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil du vide mere?

Kunne du være interesseret i at blive frivillig matcher på Lolland-Falster, så kontakt Peter Jensen, områdeleder på Sjælland, på telefon. 2880 3924 eller på sjaelland@voksenven.dk.
Hvis du ønsker at støtte aktiviteterne på Lolland-Falster økonomisk i form af et medlemskab, et partnerskab eller en donation, så kontakt Tom Jensen på lolland-falster@voksenven.dk.

I Børns Voksenvenner er der er skabt venskaber siden 1990 og skaber omkring 250 venskaber om året.

Læs mere på:

www.voksenven.dk

  • For at blive matcher skal man gennemføre Børns Voksenvenners matcheruddannelse. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde