Annonce
Ugeavisen Lolland

2022 bliver travlt år på Sydkajen

Projektchef Michael Vinther ser frem til at kunne præsentere lejlighederne i virkelig størrelse på Sydkajen, hvor han her viser en model af fremtidens byggeri på Nakskovs havnefront. Foto: Jan Knudsen

Byggestart er lige om hjørnet, nu lokalplanen langt om længe ligger godkendt for Nakskovs attraktive havnebyggeri.

NAKSKOV I et helt år har et banner ved det trafikerede Nybrokryds i Nakskov proklameret, at 2021 er året, hvor byggeriet på Sydkajen går i gang.

Samtidig - på den anden side af havneløbet - har græsset fået lov til at gro højere og højere, jo ældre 2021 er blevet. Og her få dage før årsskiftet 2021/2022 er der intet, som tyder på, at bannerets profeti går i opfyldelse.

Hvis man da ikke lige spørger Michael Vinther, som fra adressen Havnegade 35 i Nakskov bestrider posten som projektleder for byggeriet på Sydkajen.

Ifølge ham er der fuld gang i byggeprojektet. Der tegnes og projekteres og indgås aftaler - dog primært i den todimensionelle verden, hvor et konkret spadestik på den græsbegroede Sydkajsgrund er udskudt til 2022.

-Vi har været ramt af uforudsete forhindringer, så derfor har vi været nødt til at udskyde den konkrete byggestart på Sydkajen til 2022, siger han.

Konkret tidsplan

- Som tingene tegner sig lige nu, kan vi se frem til et par travle år, hvor byggeriet af de første 30 lejligheder på Sydkajen realiseres med lidt forsinkelse, forklarer Michael Vinther.

Tidsplanen inkluderer, at det første halve år af 2022 går med at projektere byggeriet og indgå aftaler med en række fagentreprenører, som er i stand til at løfte opgaven inden for de givne rammer.

- VI regner med, at den konkrete byggestart vil finde sted lige efter sommerferien 2022. Og holder den plan, så vil vi kunne aflevere et færdigt byggeri sidst i 2023 - alternativt først i 2024, lyder det fra Michael Vinther.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lang papirgang

Michael Vinther lægger ikke skjul på, at papirgangen i de kommunale korridorer har været med til at forhale processen.

Lokalplanen for Sydkajen blev vedtaget på byrådsmøde 7. oktober. Herefter gik der næsten en måned, inden byrådet offentliggjorde lokalplansmaterialet. Det skete nemlig først 3. november, selvom det i følge Michael Vinther faktisk kunne være sket umiddelbart efter byrådsmødet 7. oktober.

Herefter var der den obligatoriske periode til indsigelser på fire uger - altså frem til 2. december. Fra denne dato var lokalplanen dermed juridisk gældende, da der ikke var modtaget nye indsigelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mockup i foråret

Byggeriet på Sydkajen er af højeste kvalitet, hvilket også vil afspejle sig i priserne.

- Lige fra begyndelsen har der været stor interesse for byggeriet, og i dag har vi en liste på over 300 mennesker, som er interesserede i at købe eller se nærmere på en af lejlighederne på Sydkajen, fortæller Michael Vinther.

Han ser frem til at kunne præsentere en eller flere lejligheder som mockups - altså som færdige lejligheder i det ufærdige byggeri, så folk får en autentisk fornemmelse af, hvordan udsigten er i lige præcis den her lejlighed, selvom toilettet endnu ikke er færdigt eller alle vinduer måske endnu ikke er på plads. Eller man kan opleve, hvordan lysfaldet i stuen vil tage sig ud i penthouselejligheden ud til Nakskovs havneløb 3-4 måneder inden, at selve byggeriet er færdigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byggetilladelse i vente

- Lige nu venter vi dog på byggetilladelsen fra Lolland Kommune. Så snart vi har den, kan vi gå videre til næste skridt og kæmpe for, at vores tidsplan holder, så vi kan tilbyde smukke lejligheder med havneudsigt sidst i 2023 eller først i 2024, lyder det optimistisk fra Michael Vinther.

  • Projektchef Michael Vinther ser frem til at kunne præsentere lejlighederne i virkelig størrelse på Sydkajen, hvor han her viser en model af fremtidens byggeri på Nakskovs havnefront. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde